1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Nyt job

KU - FA - Kbh K

IT-Projektleder med drive til Københavns Universitet

Fuldtid

Permanent

Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2817370
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du lyst til at være en drivende kraft bag et af de vigtigste administrative programmer på KU? Har du lyst til at arbejde på en af Danmarks største arbejdspladser? Har du erfaring med projektledelse og med at arbejde i politiske organisationer? Så er du måske vores nye IT-projektleder.

Københavns Universitet (KU) skal sammen med seks andre danske universiteter udskifte det nuværende studieadministrative system STADS. Det studieadministrative system er et kernesystem på universitetet og en af de vigtigste investeringer, vi foretager på IT-området i disse år.

Opgaven er stor og kompleks og kræver en erfaren projektleder med et godt overblik.

Anskaffelse, design og implementering af den ny løsning er organiseret i et programfællesskab kaldet Nyt SIS, som befinder sig i Designfasen. Efter denne fase skal KU sammen med DTU være pilot-universitet for en teknisk afprøvning af løsningen forud for den egentlige implementering.
Som vores nye projektleder kommer du til at deltage i Nyt SIS programfællesskabet og får det overordnede ansvar for at drive den tekniske forberedelse og implementering af løsningen på Københavns Universitet.

Du bliver ansat i koncernenheden KU-IT i området for ”Digitale løsninger uddannelse”, som understøtter administrative behov i uddannelsesadministrationen.
I hverdagen kommer du til at arbejde tæt sammen med koncernenheden for uddannelse, to tekniske delprojektledere, arkitekter, en testmanager, udviklere, leverandører og flere andre faggrupper.

I et landskab af varierende opgaver skal du som overordnet projektleder for den tekniske del af implementering på KU blandt andet:

  • Sikre koordinering på tværs af de tekniske delprojekter og bidrage til at skabe fremdrift
  • Have ansvaret for den tekniske del af styringsgrundlaget og businesscase
  • Deltage i koordinationsgruppen i programfællesskabet med KU’s programleder og de andre universiteters programledere
  • Deltage i programaktiviteter primært med fokus på pilotforberedelse og -gennemførelse i samarbejde med delprojektledere på KU og DTU
  • Rapportere til ledelse og styregrupper på fremdrift, økonomi og tidsplan
Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du har dokumenteret erfaring som projektleder for en variation af IT-projekter i relation til størrelse og kompleksitet og gerne erfaring med anvendelse af statens it-projektmodel.

Vi håber at finde en kandidat, der kan genkende sig selv i et eller flere af nedenstående punkter:

  • Har relevant teoretisk/erfaringsmæssig baggrund
  • Er certificeret projektleder eks. IPMA på C- eller B niveau, har andre certificeringer som PRINCE 2 eller MSP
  • Har erfaring fra større projekter med økonomi- og risikostyring, opfølgning på fremdrift, rapportering, interessenthåndtering, udarbejdelse af ledelsesoplæg mm.
  • Har et stærkt ”drive” og evne til at eksekvere
  • Har gode analytiske evner og en struktureret tilgang til arbejdet
  • Har gode kommunikative evner både i forhold til ledelse, kolleger, projektdeltagere, og i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Erfaring med at arbejde i politiske miljøer, ligesom kendskab til Nyt SIS programmet, undervisningssektoren og uddannelsesområdet er en fordel.
Mangler du erfaring på nogle af områderne, sørger vi for at klæde dig på – både når du starter og løbende igennem din ansættelse.

Om KU-IT som arbejdsplads
KU-IT leverer og supporterer en bred palet af it-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU-IT universitets ledelse og forskere om alt fra it-udstyr til it-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Københavns Universitet har gennemført første del af en stor administrationsreform og er inde i en spændende forandringsproces. KU-IT vil i de kommende år have stigende fokus på digitalisering og it-understøttelse af universitetets kerneområder inden for uddannelse, forskning og formidling på højeste internationale niveau. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag.

KU-IT ledes af en vicedirektør med 7 områdechefer, med underliggende sektioner. Vi er ca. 300 ansatte fordelt på, Digitalisering, udvikling, projekter, support, sikkerhed og drift.

Vi har strategisk fokus på digitalisering, IT-governance, IT-portefølje, -program og -projektledelse, procesoptimering og standardmetoder. Vi sætter brugeren i centrum og fokuserer på styring af IT- og digitaliseringsprojekter og levering af IT-systemer med høj kvalitet.

KU-IT er en familievenlig arbejdsplads, der fokuserer på trivsel og løbende kompetenceudvikling som forudsætninger for gode resultater.

Du kan læse mere om KU som arbejdsplads her.

Løn og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokost. Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller PROSA med indplacering som special- eller chefkonsulent alt efter erfaring og kompetencer.

Yderligere opslyninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret sektionsleder Maiken Ventrup Forsmark på telefon 20 57 13 58, eller mail [email protected].

Sådan søger du jobbet
Lyder dette som jobbet for dig? Så send ansøgning og cv samt andre relevante dokumenter, så vi har den senest den 31. januar 2025. Vi forventer at afholde første samtalerunde løbende.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Maiken Vestrup Forsmark på [email protected] eller tillidsrepræsentanten på [email protected]. Du kan også læse mere her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
IT-projektleder
København
IT-projektleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    CAPAX RECRUITMENT ApS

    Enterprise Architect

    Fuldtid

    Orient Plads 1, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Orient Plads 1, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    1473 København K, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job