1. Alle Job
  2. IT
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - Steno Diabetes Center Aarhus

IT-projektleder med interesse for sundhedsdata og digitalisering i sundhedsvæsenet søges af Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Tidsbegrænset

Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2659407
|
Indrykket for 117 dage siden

Er du en erfaren IT-projektleder, og brænder du for at udvikle digitale værktøjer der understøtter den transformation som sundhedsvæsenet står overfor? Særligt med fokus på datadeling på tværs af sektorer. Så kan du være den nye IT–projektleder vi søger til Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA). 

Ved SDCA går vi forrest og udvikler digitale spydspidsprojekter, hvor vi afprøver og evaluerer nye måder at bruge sundhedsdata i sundhedsvæsenet. For at komme frem til de bedste løsninger prioriterer vi at samarbejde tæt med slutbrugerne, så det passer til de sundhedsfagliges arbejdsgange, samt sikre at vores løsninger flugter med regionale og nationale IT-strategier. Bl.a. har Sundhedsdatastyrelsen's Strategi for digital sundhed 2018-22 skabt et unikt grundlag for deling af sundhedsdata på tværs af sektorer og med patienter/pårørende. Derudover beriges den nationale digitale infrastruktur løbende med sundhedsdata fra både primær- og sekundærsektorerne samt forskellige typer patientdata (PRO, hjemmemonitorering mm.).

Vi søger derfor en ny dygtig IT-projektleder til vores digitaliseringsteam. Stillingen er 2-årig på fuld tid, og til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Dine vigtigste opgaver bliver
Som IT-projektleder ved SDCA bliver din første opgave at være projektleder for et ambitiøst digitaliseringsprojekt, SAMBLIK, en IT løsning der giver sundhedsprofessionelle et relevant overblik over patientdata fra hospitaler, almen praksis og kommuner. Løsningen skal forbedre behandlingskvaliteten, samarbejdet mellem sektorerne, samt mindske ulighed i sundhed. 

SAMBLIK er en videreudvikling af IT-løsningen SAMBLIK-diabetes, som afprøves i stor-skala på tværs af tre regioner i 2024-25. Se mere info her www.samblik-diabetes.rm.dk.

Dine opgaver vil bestå af

  • Sikre overordnet projektledelse og fremdrift af IT-udviklingsprojekter.
  • Udarbejdelse af projektplaner, tidslinjer og milepæle.
  • Sikring af, at projektet lever op til de fastsatte mål, kvalitetsstandarder og tidsrammer. 
  • Ansvar for projektets budget
  • Overvågning af projektets fremdrift og rapportering til projektejer.
  • Arbejde ind i organisationens projektstrukturer herunder samarbejde med projektejer, Product Owner og kliniske fagpersoner.
  • Tæt samarbejde med eksterne IT-leverandører, nationale aktører og andre interessenter.
  • Koordinere juridiske og regulatoriske afklaringer tilknyttet projektet (vi har tilknyttet juridiske konsulenter/rådgivere).
  • At sikre inddragelse af relevante interessenter i de forskellige udviklingsfaser.
  • At planlægge og gennemføre pilotafprøvninger. 

Derudover vil du som en del af digitaliseringsteamet ved SDCA være med til at kvalificere og understøtte udvikling og modning af nye idéer/områder, samt være udførende projektleder på nye digitaliseringsprojekter.

Vores forventninger til dig

  • Du har en IT-, sundheds- eller samfundsfaglig uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau eller en anden relevant uddannelse samt arbejdserfaringer, der matcher stillingen.
  • Du har erfaring med projektledelse af IT-udviklingsprojekter i sundhedsvæsenet, samt erfaring med at samarbejde med private IT-leverandører.
  • Det er en fordel at du har erfaring eller kendskab til agile udviklingsmetoder.
  • Du har gerne erfaring med implementering eller afprøvning af IT-løsninger på hospitaler, almen praksis og/eller kommuner. Ligeledes er erfaring med design thinking og innovationsprocesser en fordel, men ikke et krav.
  • Du har kendskab til sundhedsdata og sundhedsdatainfrastruktur.
  • Det er en fordel at du har kendskab til juridiske forhold omkring deling af sundhedsdata, samt regulatoriske rammer for Sundheds-IT, men ikke et krav 
  • Du har gode samarbejdsevner både til kollegaer og eksterne og du tilgår andre med nysgerrighed.
  • Du tager ansvar for dine arbejdsopgaver og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde dig

  • Et spændende job med mening i en dynamisk udviklingsorganisation. 
  • En afvekslende hverdag, hvor du selv er med til at definere og udvikle dine opgaver.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger.
  • Et stærkt socialt fællesskab med eksempelvis DHL-løb og andre sociale aktiviteter.

Du bliver en del digitaliseringsteamet i staben i SDCA. I staben får du 25 tætte kollegaer med tværfaglige kompetencer inden for kommunikation, datamanagement, økonomistyring, projektledelse, brugerdreven innovation og sekretariatsbetjening. Med disse kompetencer understøtter vi den øverste ledelse og bistår hele organisationen med at nå målet om at blive et internationalt anerkendt kraftcenter til gavn for alle mennesker med diabetes. Vi lægger i dette arbejde vægt på, at staben yder en professionel og ansvarlig indsats i et tæt samarbejde med centrets øvrige enheder. 

I digitaliseringsteamet løfter vi opgaverne, der understøtter SDCAs ønske om at gå forrest i arbejdet med data og digitale løsninger i sundhedsvæsenet. Vi ønsker at udnytte potentialet i nye digitale teknologier og medvirke til udvikling af digitale løsninger, som kan bidrage til mere målrettede og sammenhængende patientforløb samt større frihed og bedre livskvalitet for patienter med diabetes. 

Hvem er vi?

SDCA er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet. Vi arbejder med behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde.

I SDCA møder du en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye idéer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får ca. 200 kollegaer med vidt forskellige fagligheder; sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere, projektledere – for bare at nævne nogle få. Hos os er arbejdsmiljøet alsidigt, dynamisk og tværfagligt, og fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, hvor vi varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.


Baggrund

I Region Midtjylland lever næsten 70.000 mennesker med diabetes – og endnu flere er i risiko for at udvikle sygdommen. SDCA er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med et mål om at løfte diabetesindsatsen til gavn for flest mulige mennesker med eller i risiko for diabetesuanset hvor man bor og modtager behandling.

Læs mere på stenoaarhus.dk og følg med på FacebookLinkedIn og Twitter.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Du skal kunne tiltræde 1. oktober 2024 eller snarest derefter
  • Ansættelsen er en 2-årig stilling på fuld tid 
  • Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital
  • Du ansættes med reference til stabschefen
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest. 
  • Arbejdssted ved Steno Diabetes Center Aarhus, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N.


Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Maiken Rose Hjortbak (stabschef) på [email protected] eller på tlf. 3058 2383 eller Pia Munksgaard (leder af digitaliseringsteamet) på [email protected] eller tlf. 2191 3717. Vi er begge tilbage fra ferie d. 1. august.

Samtaler: Vi forventer at afholde samtaler mandag den 19. august 2024.

Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som samtidig vil passe godt ind i vores team og organisation.

 

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Aarhus
Projektleder
Midtjylland
IT-projektleder
Aarhus
IT-projektleder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    LINDBERGHR ApS

    LindbergHR søger - teknisk projektleder - på vegne af kunde

    Fuldtid

    Egå Havvej 21, 8250 Egå, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    P. O. Pedersens Vej 14E, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Ønsker du en interessant og alsidig hverdag og en spændende arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel? Så er det lige DIG, vi søger. Vi søger snarest muligt en ingeniør eller tilsvarende med bred erfa... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job