Er du interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, projektledelse og mennesker? Lige nu er vi i gang med at effektivisere arbejdet på fremtidens grønne, digitale jernbane, og som IT-projektleder kommer du til at sætte et synligt aftryk på dine kollegers hverdag. Hos os får du mulighed for at drive komplekse IT-projekter med stor samfundsmæssig betydning, hvor dine beslutninger kan have direkte indflydelse på både drift og strategiske initiativer. Vil du være med? SAP-sektionen arbejder med support, vedligehold og udvikling af it-systemet SAP S/4HANA, der sikrer en bred digital understøttelse af alt fra vedligehold, fornyelse og nyanlæg af jernbanen til økonomi, HR, indkøb, lager, mobile løsninger og cloudbaserede produkter. Som projektleder får du det faglige ansvar for SAP-projekter i forskellige størrelser og med varierende teknisk og forretningsmæssig kompleksitet.
Du vil være ansvarlig for projekter, der både kræver teknisk indsigt og en dybdegående forståelse for forretningen, og du skal kunne navigere i en organisation, hvor kravene kan ændre sig undervejs.
Dit primære fokus vil være at:
- afdække de forretningsmæssige behov og omsætte dem til konkrete løsninger i samarbejde med forretningen og leverandører.
- gennemføre udbud i samarbejde med specialister.
- planlægge og styre projektets aktiviteter og projektdeltagere i alle faser.
- afklare komplekse problemstillinger relateret til vores IT-platform.
- overdrage det færdige produkt til drift, support og vedligehold.
- sikre forretningsmæssig forankring i samarbejde med gevinstejerne.
- understøtte en stabil og skalerbar IT-løsning, der matcher de mange behov i en offentlig organisation med høje krav til transparens, dokumentation og compliance.
Vi tilbyder samtidigt et job, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt - uden at give afkald på balancen mellem arbejdsliv og fritid.
IT-projekter med forretningen i fokus Som IT-projektleder i en stor organisation med mange parallelle projekter er det vigtigt, at du har solide projektledelseskompetencer og evnen til at drive IT-projekter med mange interessenter og komplekse beslutningsprocesser. Du skal have evnen til at sætte dig ind i nye processer og funktionaliteter, der varierer fra projekt til projekt og du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret.
Som bindeled mellem mange forskellige mennesker, skal du kunne lide at række ud og få ting til at ske, og du skal kunne gøre det med forståelse og respekt for dine samarbejdspartnere.
Du har erfaring fra det offentlige – enten som ansat eller som tæt samarbejdspartner – og at du har indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende i arbejdet med offentlig forvaltning. Det er afgørende, at du forstår, hvordan man skaber fremdrift i en organisation med mange interessenter, hvor governance, risikostyring og dokumentation spiller en central rolle. Yderligere fokuserer vi på, at du kan bringe en solid forståelse for arbejdet med ERP-projektet med ind i dit arbejde, om end det ikke behøver at være fra arbejdet med SAP.
Dit nye team Du bliver en del af SAP-sektionen, der er forankret i IT og Digital Transformation. Sektionen består lige nu af knapt 30 engagerede og dygtige kolleger, herunder erfarne SAP-specialister og projektledere med speciale i IT- og SAP-projekter.
Vi er fordelt på to teams og du vil blive en del af udviklingsteamet sammen med de øvrige projektledere og vores IT-koordinator. Vi arbejder tæt sammen med support- og vedligeholdelsesspecialisterne i søsterteamet samt Banedanmarks forretning og SAP-superbrugerorganisation, som er centrale samarbejdspartnere i alle projekter.
Vi løser vores opgaver med en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til at involvere os i hinanden. Vores engagement er højt, og vi sætter en ære i at sikre de bedste løsninger for brugerne.
I Banedanmark vægter vi fleksibilitet. Du kan vælge at arbejde fra vores hovedkontor i København ved Dybbølsbro Station – let tilgængeligt med bil, tog og cykel – eller benytte dig af muligheden for hjemmearbejde et par dage om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 5. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Kontakt og ansøgning Er interesseret i at blive en del af SAP-teamet, så send din ansøgning og CV via linket "Søg stillingen".
Ansøgningsfristen er d. 21. april og 1. samtaler forventes afholdt løbende til og med d. 25. april. 2. samtaler forventes afholdt d. 28. april.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden der bliver indhentet en reference. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Cathrine P. Kleffel på 2917-4537.
Vi ser frem til at høre fra dig.