Kan du godt lide at forbedre og gøre ting smartere? Tror du på, at dialog og samarbejde er vejen til den bedste løsning? Så er det her lige et job for dig.
Du skal kunne sætte dig i kundens sted, analysere opgaven og sammensætte de produkter, der giver kunden den bedste løsning. Du skal have evnen til at skabe gode relationer og altid være klar til at hjælpe, når kunderne har spørgsmål. Fra starten står du for kontakten til en stribe af vores eksisterende kunder og skal bruge det som afsæt for hurtigt at opbygge din egen kundegruppe.
Salgsprocessen i SkanCode er meget afvekslende og kan groft opdeles i 2 typer.
I hverdagen kommer du til at tale meget i telefon, lave tilbud, holde online møder og tage på kundebesøg. Hele vejen har du en tæt dialog med kollegaer og leverandører, som vi betragter som en del af vores team. Vi udstiller typisk på messe 1 til 2 gange årligt og her vil du helt naturligt have en central rolle. Du skal også være klar på 2-5 årlige rejsedage ifm. leverandør-events og inspirationsture til messer.
Forventninger:
Vi søger en salgskonsulent, der kan balancere købmandskab med kundeservice. Om du er nyuddannet eller har grå stænk i toppen er underordnet – det er din indlevelse, dit engagement og din faglige dygtighed, der er det vigtigste. Du skal have lyst til at arbejde i en mindre virksomhed, hvor vi tager initiativ og støtter hinanden på tværs af ansvarsområder.
Vi tilbyder:
Du får en vigtig rolle, hvor du kan se, at dit arbejde har en stor effekt for virksomheden. Du vil få stor medindflydelse på, hvordan salgsarbejdet planlægges. Du bliver en del af en arbejdsplads med humør og plads til gode ideer. Hverdagen er præget af samarbejde, men også stor selvstændighed og fleksibilitet. Du vil få løn og vilkår, der modsvarer dine kvalifikationer. Som udgangspunkt vil du få en fast månedsløn, men samtidig mulighed for en resultatbonus.
Kort om SkanCode
Vi sælger IT løsninger, der rummer både hardware og software. Omgangstonen med kunder, kollegaer og leverandører er uformel og vi arbejder med en forbedringskultur, hvor udviklingen bygger på medarbejdernes gode ideer og input. Du kan få et indtryk af SkanCode i vores profilvideo:- klik her
Send din ansøgning samt CV til [email protected]. Ansøgningsfrist er 5/8-2024, opstart senest 1/10.
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Jens Peder: 22221070 / [email protected] / linkedin.com/in/jens-peder-bach-jensen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir