Vil du være med til at sikre, at hospitaler og borgere i Region Midtjylland får kritisk medicin, herunder kemokure, antibiotika og andet livsvigtig medicin?
Hos IT funktionen, Regionsapoteket søger vi en IT-specialist, der vil spille en central rolle i forvaltningen af vores kritiske IT-systemer. Du bliver en vigtig del af et team, som hver dag arbejder for at sikre patientsikkerheden ved at forvalte de IT-løsninger, der understøtter vores daglige drift og medicinleverancer til regionens hospitaler.
Stillingen er barselvikariat på 12 måneder.
Hvis du har lyst til at arbejde med systemer, hvor kvalitetssikring og samarbejde er afgørende – så læs videre!
Din hverdag hos os
I IT-funktionen på Regionsapoteket forvalter vi en række GxP-kritiske IT-systemer, som understøtter vores produktion og forsyning af medicin til hele regionen. Du vil få rollen som systemforvalter for to systemer: vores produktionssystem (Cato) og vores facility monitoring system (Viewlinc).
Som systemforvalter får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder teknisk og samarbejder tæt med kolleger og leverandører. Dine opgaver bliver bl.a.:
Som systemforvalter bliver du tilknyttet et team omkring hvert system, så du altid har sparringspartnere. Vi ønsker, at du får den bedst mulige start hos os. Derfor får du også din egen mentor, som guider og introducerer dig til både opgaver og organisationen.
Hvad betyder det at være systemforvalter hos os?
Som systemforvalter er du med til at sikre, at vores IT-løsninger fungerer – hver dag. Det handler om at koordinere ændringer, følge op, og sikre, at alting virker, som det skal. Du får en central rolle i at teste, dokumentere og kommunikere, så vi altid lever op til både interne krav og lovgivning.
Regionsapoteket er en lægemiddelproducerende virksomhed, og vi arbejder efter kvalitetsregelsæt som bl.a. EU GMP-lovgivningen. Det betyder, at du bliver en del af et miljø, hvor dokumentation, struktur og ansvarlighed er i fokus – men også et sted, hvor vi er gode til at dele viden og lære af hinanden.
Du behøver ikke at kende til GxP-lovgivningen på forhånd – vi skal nok klæde dig godt på!
Hvem er du?
Vi søger dig, der har lyst til at lære, tage ansvar og arbejde med systemforvaltning. Måske er du nyuddannet – måske har du allerede flere års erfaring. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og lysten til at gøre en forskel.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi sørger for en introduktion og tilpasser oplæringen til dine kvalifikationer. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med forvaltning af IT-systemer og særligt hvis du tidligere har arbejdet med systemer underlagt GxP eller lignende krav.
Om os
Du bliver en del af IT-funktionen under Lægemiddelforsyning, som består af ca. 21 medarbejdere. Du vil referere til funktionslederen for IT-funktionen og arbejde tæt sammen med kolleger med forskellige faglige baggrunde – alle med et stærkt fællesskab og engagement.
Vi arbejder for at sikre, at Regionsapotekets forretningsprocesser har de gode og stabile IT-løsninger. Det gør vi gennem tæt samarbejde med interne funktioner, regionens IT afdeling, hospitalerne og eksterne leverandører, altid med fokus på driftssikkerhed, compliance, datakvalitet, standard løsninger og digital udvikling.
Vi tilbyder faglig indflydelse, stor frihed i tilrettelæggelsen af dit arbejde og gode muligheder for sparring og støtte fra engagerede kolleger. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og tilbyder et fleksibelt og hybridt arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med ansættelse i vikariatet pr. 1.juni eller efter aftale.
Arbejdsstedet er på Regionsapoteket Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N, men du må forvente enkelte tjenesterejser til Regionsapotekets øvrige lokationer i regionen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Astrid Dahl Joensen på telefon 60145292 / [email protected].
Ansøgningsfrist den 10. april
Vi forventer at afholde samtaler den 22.april
Regionsapoteket Midtjylland er en regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland. Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden: Regionsapoteket Midtjylland.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir