Er du vores nye it-superhelt?Vi leder efter en dygtig og serviceminded it-medarbejder til vores særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (stu) på CSU Egedammen og til Kommunikationscentret i Hillerød Kommune. Hvis du er klar til at tage support til næste niveau og hjælpe unge og voksne med særlige behov, så er det dig, vi søger!
Vi er i gang med at sammenlægge CSU Egedammen og Kommunikationscentret til ét kraftcenter for specialundervisning for unge og voksne. Din arbejdsplads vil derfor være på to matrikler ikke langt fra hinanden.
Processen er godt i gang, men vi mangler en dygtig og serviceminded it-medarbejder.
I det nye center – som endnu ikke har et navn – er vi i alt ca. 90 ansatte. På CSU Egedammen har vi ca. 50 skønne unge mennesker på stu, i andet skoletilbud (9. og 10. klasse) eller i et aktivitets- og samværstilbud for voksne, og vi er ca. 30 medarbejdere. Kommunikationscentret hjælper ca. 3500 borgere årligt fra hele Nordsjælland, og vi er ca. 60 medarbejdere.
Vi har brug for dine superkræfter til- at yde daglig it-support til medarbejdere og elever, herunder fejlfinding og problemløsning.
- vedligeholdelse og opdatering af software, netværk og udstyr.
- implementering af nye løsninger.
- løbende dialog med kommunens centrale it-afdeling.
- fastholdelse af datasikkerhed og fortrolighed.
- støtte til elever med kommunikationsudfordringer gennem it-løsninger.
- hjælp ved esportaktiviteter med elever, måske som træner, hvis du har erfaring med esport.
- deltagelse i udviklingsprojekter og optimering af it-processer.
- teknisk hjælp til gennemførelse af digitale kurser (webinarer), onlinemøder m.m.
- andre ad hoc-opgaver.
Hvem er du?- Du har en relevant uddannelse eller erfaring.
- Du har erfaring med support og vedligeholdelse af både hard- og software.
- Du er en mester i kommunikation og samarbejde.
- Du er serviceminded og har en tålmodig tilgang til arbejdet.
- Du har interesse for at arbejde med unge med særlige behov og kommunikationsudfordringer.
- Kan håndtere en hverdag med mange forskellige opgaver.
Hvad tilbyder vi?- En spændende og varieret arbejdsdag med fokus på support og hjælp.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde.
- Fleksible arbejdstider og gode ansættelsesvilkår.
Kan du se dig selv, som en del af et team, der løser de udfordringer, som en travl hverdag giver, så er det måske lige dig, vi mangler!
Har du spørgsmål eller vil du bare gerne høre mereom stillingen, så er du velkommen til at kontakte til afdelingsleder Lars Troelsen, telefon 72 32 39 18 eller centerleder Charlotte Jensen, telefon 72 32 38 01.
FristKan du se i godt match mellem dig og os, så send os ansøgning senest onsdag den 9. april 2025, kl. 8.00.
Vi afholder to samtaler henholdsvis fredag den 11. april 2025 og mandag 28. april 2025.
Mellem de to samtaler anvender vi analyseværktøjet DISC.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Læs mere om os på
egedammen.dk og
KommunikationscentretAlle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.