IT Supporter
Er du en hands-on tekniker og vil du være med til at sikre stabil drift og support i en af Nordens største logistikvirksomheder? Hos Frode Laursen søger vi en engageret og dygtig IT Supporter, som vil være med til at styrke vores IT-afdeling. Som IT Supporter er du med til at sikre, at vores teknologiske løsninger er i topform, når vi understøtter en virksomhed med 2200 medarbejdere på tværs af 5 lande. Du bliver en del af et team på tre og vil møde på vores hovedkontor i Vitten nær Aarhus.
Din rolle:
Du vil være ansvarlig for vedligeholdelse og support af virksomhedens IT-systemer. Du arbejder primært i et Windows-miljø, men håndterer også enkelte Linux-baserede løsninger. Dine arbejdsopgaver spænder bredt og du vil hurtigt få mulighed for, at tage ansvar og udvikle dine færdigheder.
Dine primære arbejdsopgaver:
Din profil:
Vi søger en løsningsorienteret og ansvarsbevidst IT-drevet, hands-on tekniker, som har et ønske om at arbejde med IT i en operativ rolle. Du trives i et miljø, hvor du hurtigt skal kunne reagere på tekniske udfordringer og har en naturlig interesse for at sikre en høj driftssikkerhed. Du arbejder selvstændigt, men samarbejder også tæt med dine kolleger, for at sikre den bedst mulige support og drift.
Der er ingen krav om relevant uddannelse. Det vigtigste er at du har en praktisk tilgang til IT, kan arbejde systematisk og effektivt og har lyst til at hjælpe dine kolleger. For at lykkedes i rollen er det en forudsætning at du er flydende på dansk og engelsk – både skriftligt og i tale. Det er derudover en fordel at kunne forstå svensk og tysk, men ikke et krav.
Du er ikke bange for at tage fat, når der er behov for det. Du formår derudover at forklare tekniske udfordringer på en enkel og forståelig måde samt samarbejde med både tekniske og ikke-tekniske kolleger.
Kørekort og egen bil er et krav da der vil være behov for at tage på serviceture til vores lokationer.
Vi tilbyder:
Lyder dette som noget for dig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dan Christensen på +45 5213 6511 for en uforpligtende samtale.
Vi behandler ansøgningerne løbende og vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Jobopslaget vil blive fjernet, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir