Vi søger en ambitiøs og serviceminded IT- supporter, som brænder for at arbejde med de nyeste teknologier og som forstår at supportere brugerne med et smil på læben.
Rollen
Du vil få en central rolle i den daglige IT-support og -drift, og din primære opgave bliver at hjælpe vores brugere globalt og sikre tilgængelighed og kvalitet i vores IT-miljø.
Du kommer til en arbejdsplads hvor tingene går stærkt – og hvor der samtidig forventes høj kvalitet. Det er derfor vigtigt, at du har stærke sociale kompetencer, er grundig, hjælpsom og fleksibel, og at du kan håndtere – og har lyst til – at arbejde med mange forskellige IT-relaterede opgaver på samme tid.
Du skal have en detaljeorienteret og struktureret tilgang til opgaveløsning og opfølgning, være proaktiv og selv tage ansvar for at prioritere og løse dine opgaver.
Du vil blive en del af vores IT support team som i dag består af tre faste IT-supportere samt to elever og studentermedhjælpere.
Vi tilbyder
Du tilbydes en spændende og afvekslende hverdag i en international virksomhed, der udvikler sig hastigt. Du får mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier og udvikle dig fagligt. Du bliver en del af et dynamisk og fagligt miljø, hvor du vil få en central rolle i det maskineri, der får hverdagen på kontoret til at hænge sammen. Vi arbejder med frihed under ansvar og en uformel omgangstone.
European Energy – The Power of Tomorrow, Today
European Energy er en dansk privatejet virksomhed grundlagt i 2004 på en eksponentiel vækstrejse. Vi er med hele vejen fra udvikling, byggeri, drift og vedligehold samt til salg af vind- og solcelleparker på land såvel som på vand i Danmark og rundt om i verden. Herudover arbejder vi også med udvikling af fremtidens energiløsninger, blandt andet indenfor Power-to-X. Vi har et stærkt samarbejde med lokale aktører og vi ønsker at involvere alle parter i processen.
Vi er nu mere end 780 kolleger med 43 forskellige nationaliteter repræsenteret i 22 lande. Vi arbejder alle for vores mål om at være den mest innovative aktør indenfor den grønne omstilling og skabe The Power of Tomorrow, Today.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir