Er du IT-supporter i hjertet, men har du samtidig lyst til at udfordre din faglighed i en ny sammenhæng?
Brænder du for telefoni? – både for at tale i telefon, men også for at være en del af et team der står for kommunens telefonisystem?
Så har vi stillingen til dig i en spændende organisation, som står midt i en digital omstillingsproces.
Faxe Kommune er i gang med et telefoni-projekt, hvor vi har fokus på at få en robust telefoniløsning, som skaber en sikker drift og en god borgeroplevelse. Vi står derfor overfor spændende ændringer på området.
Vi har brug for en kollega til vores Brugersupport team, som brænder for at yde den bedst mulige support til vores kollegaer i Faxe Kommune, og du vil have faste vagter i vores servicedesk - primært telefonsupport.
Derudover skal du ca. halvdelen af din arbejdstid, være drivkraften (sammen med en kollega) som har overblik over organisationens brug af telefoni (IP-telefoni) og i skal drifte og udvikle denne, så vi kan leve op til målet om en robust og sikker drift samt den gode borgeroplevelse. Faxe Kommune benytter i dag Asterisk, som telefoni-løsning.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Flere af opgaverne løses i samarbejde med kollegaerne i Center for Teknologi. Du skal derfor både kunne arbejde selvstændigt og sammen med andre.
Vi leder ikke efter en med en bestemt uddannelse. Det er en fordel, at du har:
Som person er du:
Hvem skal du arbejde sammen med?
I Faxe Kommune er vi opdelt i 4 stabsfunktioner (Center for Økonomi, Direktionssekretariatet, HR/Løn og Center for Teknologi) samt 6 fagområder (Center for Beskæftigelse, Center for Børn, Unge & Familier, Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice, Center for Social, Sundhed & Pleje, Center for Plan & Miljø og Center for Ejendomme). Vores direktion består af en kommunaldirektør og 2 direktører.
Stillingen hører til i Center for Teknologi, hvor du får ca. 30 kolleger, som beskæftiger sig med it-drift, it-infrastruktur, arkitektur, brugersupport, systemadministration, informationssikkerhed, databeskyttelse, program- og projektledelse mv. Du bliver en del af teamet Brugersupport.
Der er i øjeblikket et stort fokus på vores telefoniløsning, og vi kan ikke sige hvilket system du på sigt vil skulle arbejde med. Vi håber, at du synes, det er et spændende tidspunkt at komme ind i organisationen på, hvor der er stor mulighed for at påvirke og sætte dit præg på det nye set-up. Vores center har højt til loftet og plads til spas og sjov i hverdagen. Dine kommende kolleger holder flere sociale arrangementer om året fx gå ud at spise sammen en aften, sommerfest og julefrokost.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra den 1. august eller 1. september 2024. Vi tilbyder en fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende relevant overenskomst.
Dit ansættelsessted er som udgangspunkt Frederiksgade 9, 4690 Haslev. Det er tæt på både offentlig transport og motorvej. Faxe Kommune har indført røgfri arbejdstid.
Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte Koordinator for team Brugersupport Anni Schmidt på tlf. 40471072/ mail: [email protected] eller Afdelingsleder Gitte Holm Søndervang på tlf. 71726080/ mail: [email protected]. Du kan læse nærmere om Faxe Kommune på faxekommune.dk.
Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning, cv og relevante eksamens- og uddannelsesbeviser senest den 16. juni. Første ansættelsessamtale afholdes den 20. juni (varighed ca. 45 min.), og vi inviterer senest den 18. juni til samtalen.
OBS: Straffeattest indhentes før ansættelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir