1. Alle Job
  2. IT
  3. Viborg

Region Midtjylland - Fællesoffentlige Produkter, FUT

It-Supporter med interesse for opfølgning og koordinering til Fælles Understøttelse af Telemedicin – FUT (barselsvikariat)

Deltid

Tidsbegrænset

Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2839346
|
Indrykket for 5 dage siden

Er du drevet af at skabe overblik og koordinere i et komplekst organisatorisk landskab? Har du flair for at koordinere og kommunikere imellem interessenter, service desks og leverandører? Så er du måske den It-supporter, vi søger! 
Du har nemlig lige nu muligheden for at blive en del af vores team, der sammen forvalter en fælles national infrastruktur, som understøtter hjemmebehandling til borgere i hele landet. 

Alle 98 kommuner og 5 regioner i Danmark er gået sammen om en Infrastruktur til hjemmebehandling, og Region Midtjylland er udpeget af de 103 ejere til at sikre den daglige styring og samarbejde omkring drift og videreudvikling. 

Til denne opgave søger vi en dygtig IT-supporter, der kan indgå i FUT Systemadministrationen med fokus på håndtering af supportsager imellem de lokale supportorganisationer, leverandørerne og løsningers organisationer.  

En alsidig hverdag med fokus på fremdrift og effektiv opgaveløsning
Som It-supporter bliver din opgave at sikre fremdrift og facilitere en effektiv sagsbehandling mellem de forskellige parter samt varetage den primære håndtering og løsning af supportsager, primært service requests, som skal løses af FUT Systemadministrationen. 

Den samlede FUT Support-organisation består af lokale supportfunktioner i kommuner og regioner, FUT-Systemadministrationen og leverandører, der leverer til FUT samt løsningsprojekter og deres leverandører.  

Du kommer bl.a. til at arbejde med at: 

  • modtage, registrere og visitere henvendelser til FUT Systemadministrationen til teamet eller leverandør i JIRA 
  • skabe tværgående overblik over igangværende supportsager imellem lokale supportfunktioner, projekter og leverandører 
  • bistå leverandørerne i prioritering af sager og hjælpe til med, at servicemål overholdes 
  • støtte og rådgive lokale projekt- og supportfunktioner i samarbejde med leverandørerne 
  • udrede tvivlsspørgsmål om ansvarsplacering af sagsløsning blandt leverandørerne 
  • løse supportsager, primært service requests 
  • kommunikere support- og driftsinformation til den samlede supportorganisation 
  • vedligeholde dokumentation, fx vejledninger og service-beskrivelser 
  • passe FUT Systemadministrationens supporttelefon 
  • være med til at udvikle og vedligeholde vores Samarbejdsplatform i Confluence 
  • håndtere intern brugerstyring 
  • indgå i teamets fælles opgaver  

Dygtig kommunikator med bred teknisk forståelse
Opgaverne kræver, at du har en bred teknisk forståelse og evner at sætte dig ind i mange egenudviklede systemers virkemåder. Derfor vil det også være et plus, hvis du har solid service desk erfaring og flere års erfaring inden for it-branchen, hvor du har arbejdet med komplekse it-løsninger og infrastruktur.  

Gode kommunikative evner går i denne rolle hånd i hånd med din evne til at oversætte it-relateret information til andre faggrupper – og du skal samtidig gerne:  

  • være serviceminded, relationsskabende og have let ved at samarbejde på tværs  
  • være god til at håndtere uenighed, kunne finde frem til en pragmatisk løsning og uddelegere ansvaret for denne  
  • være systematisk, kunne skabe overblik og ikke være bange for at sætte dig ind i nye områder 
  • kunne tage ansvar og følge opgaver til dørs 

Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig en it-relateret uddannelse eventuelt bygget oven på en klinisk uddannelse. Det kan fx være som it-supporter, cand.it eller datamatiker.  

Ansøgning
Som vores nye It-supporter bliver du en del af et team med forskellige kompetencer og ansvarsområder. Vi er en del af et udviklingsorienteret miljø i Tværsektorielle Produkter, som hører under Region Midtjyllands it-afdeling. Stillingen er på 32 timer ugentligt og er som udgangspunkt tidsbegrænset indtil d. 31.05.2026. 

Vi tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrator Maja Bjerg Lidegaard på telefon 3058 0734 eller e-mail [email protected] eller områdeleder Winnie Mortensen Hvam på telefon 3059 5775 eller e-mail [email protected].  

Send din ansøgning senest den 16. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler d. 20. februar. 

Vil du vide mere om FUT? 
FUT er forkortelsen for Fælles Udbredelse af Telemedicin. Alle 98 kommuner og 5 regioner i Danmark er gået sammen om en infrastruktur, der er en visionær teknisk platform til at understøtte en tværsektoriel indsats på sundhedsområdet målrettet borgere i eget hjem, herunder understøtte udveksling af data. Region Midtjylland er udpeget af de 103 ejere til at sikre den daglige styring og samarbejdet omkring drift og videreudvikling af FUT Infrastrukturen. Der er tegnet kontrakt med en ekstern driftsleverandør. 

Den samlede FUT-organisation består af FUT-Systemadministrationen (teamet), leverandører, der leverer til FUT Infrastrukturen, telemedicinske løsninger og deres leverandører samt lokale supportfunktioner i kommuner og regioner. 

Du kan læse mere om Fælles Understøttelse af Telemedicin på https://fut-portal.rm.dk

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Midtjylland
IT-supporter
Viborg
IT
Midtjylland
IT
Viborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen FSN Karup

    Er du klar til en spændende uddannelse som IT-supporterelev på Flyvestation Karup?

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vil du bidrage til den fortsatte stabile drift og udvikling af vores succesfulde elektroniske patientjournal, MidtEPJ? Og vil du være en del af et fantastisk team, som har stor indflydelse på aktivite... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du en passioneret og resultatorienteret Product Owner, der brænder for at skabe værdi for sundhedsvæsenet og borgere, der monitoreres i eget hjem? Så er du måske den nye kollega, vi søger i Digital... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Midtjylland
IT-supporter
Viborg
IT
Midtjylland
IT
Viborg