Søger du et job med mening, og har du lyst til at arbejde i en professionel NGO og medlemsorganisation? Vil du være med til at skabe forandring til gavn for forbrugerne? Så skal du søge jobbet som IT-supporter i Forbrugerrådet Tænk.
Forbrugerrådet Tænks mål er at skabe forandringer til gavn for forbrugerne, men vi lægger også vægt på at være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere. IT-understøttelse er en central brik i opnåelsen af disse mål, og vi har ambitioner om at stille en moderne, effektiv og sikker arbejdsplads til rådighed for vores ansatte og frivillige.
Vi søger derfor en dygtig og kompetent IT-supporter, der med energi og godt humør vil medvirke til at fastholde og styrke den daglige IT-support. Samtidig skal du være serviceorienteret og have lyst til at kommunikere med og assistere husets brugere og være parat til at løse opgaver på tværs af afdelingen.
Du bliver en del af afdelingen ”Økonomi og administration”, hvor du får 13 søde, dygtige og engagerede kollegaer, som løser opgaver inden for økonomi, HR, IT og service, og som hjælper og udfordrer hinanden. Afdelingen er en supportfunktion til resten af huset, og det er vores kerneopgave at levere god service til husets brugere. Du vil referere til økonomi- og administrationschef Lisa Groth. IT-projektleder Jimmy Borre er faglig koordinator for IT-teamet, som foruden dig også består af en IT-konsulent.
Dine kerneopgaver omfatter bl.a.:
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, og at du har en formel IT-uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du har en forståelse for IT, og har arbejdet med IT-administration i praksis. Det er bl.a. vigtigt, at du har et solidt, grundlæggende kendskab til Microsoft-produkter, herunder MS365/Azure. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til administration af SharePoint og Teams/OneDrive.
Vi har brug for en IT-supporter, der:
Hos os får du både en varm velkomst og en hverdag med engagerede og fagligt stærke kollegaer. Vores hus bærer tydeligt præg af, at vi arbejder for en fælles sag og har lyst til at samarbejde og hjælpe hinanden. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost og med mulighed for fleksible arbejdstider, så både privat- og arbejdsliv hænger sammen.
Dertil kan du glæde dig til at møde ind i flotte lyse lokaler centralt på Nørrebro, spise godt i vores kantineordning med egen kok og møde kollegaerne i kreaklubben, til yogatimen, når vi fejrer vores succeser eller til de halvårlige fester. Blandt andre personalegoder kan nævnes arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Stillingen tilbyder gode muligheder for udvikling, indflydelse og høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
Du bliver ansat på gældende overenskomst på statens område med de ændringer, der følger af lokalaftale på arbejdspladsen (bl.a. et antal ekstra fridage).
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Lisa Groth på [email protected] eller IT-projektleder Jimmy Borre på tlf. 4137 8789 / [email protected].
Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation og en NGO. Vores medarbejdere er del af et fællesskab, som målbevidst arbejder for at styrke forbrugerens handlekraft, så vi kan få et Danmark, hvor alle forbrugere kan foretage et trygt og bæredygtigt valg. Vi er stolte af vores arbejde, som gør en forskel for både vores medlemmer, den enkelte forbruger og samfundet som helhed.
I vores flotte, lyse lokaler centralt på Nørrebro vil du møde omkring 100 fagligt kompetente ildsjæle, der bl.a. arbejder med forbrugerpolitik, kommunikation, kampagner, uvildige test og medlemsrådgivning. I dagligdagen hjælper vi hinanden og samarbejder på tværs af fagligheder og afdelinger for at skabe de bedst mulige resultater. To arbejdsdage er sjældent ens, og det skal ofte gå stærkt, men samtidig har vi tid til et godt grin og til at fejre vores fælles sejre.
Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø, har gode trivselsmålinger og kort fra idé til handling, både fagligt og socialt.
Vi har vedtaget en ambitiøs strategi for 2021-2025 med titlen ”Et trygt og bæredygtigt forbrug”, som du skal hjælpe os med at nå i mål med. Læs om strategien her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir