1. Alle Job
  2. IT
  3. Sønderborg

Statens It, Sønderborg

It-supportere til Statens Its servicedesk i Sønderborg

Fuldtid

Permanent

Ellegårdvej 25C, 6400 Sønderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2770728
|
Indrykket for 2 dage siden
Vil du være med til at gøre en stor forskel ved at hjælpe ca. 45.000 ansatte i staten, når de skal have hjælp til små og store it-problemer?

Så har vi en spændende stilling til dig i et velfungerende og fagligt dygtigt område. Vi søger it-supportere, til Statens Its servicedesk, der vil være med til at yde en førsteklasses-support til de mange ansatte i staten.

Servicedesk er det første sted, vores brugere kontakter, hvis de har brug for hjælp og det er hos Servicedesk, vi altid kan få en pejling på, hvad der rører sig hos vores kunder.

Hos os er det både meningsfuldt, udviklende og sjovt at gå på arbejde, og servicedesken kan være din indgang til en spændende karriere i en stor og samfundsvigtig organisation med mange muligheder.

Vi leder efter dig, som kan lide en afvekslende hverdag, hvor du dagligt gør en forskel for mange mennesker.

Om stillingen Som it-supporter hos Statens Its servicedesk bliver du del af et stærkt hold på 70 dygtige og hjælpsomme kolleger fordelt på 6 teams. Vi kan have travlt, men stemningen er god, og vi tilbyder en spændende hverdag med fokus på din faglige og personlige udvikling.

Dit arbejde vil være fordelt mellem følgende opgaver:

  • Kommunikation med vores brugere via telefon, serviceportal og chat
  • Modtagelse af henvendelser fra brugere og registrering af dem i vores sagssystem
  • Generel fejlsøgning og løsning af it-udfordringer
  • Modtagelse og prioritering af opgaver og bestillinger
  • Vejledning i forhold til bestillinger m.m. på vores serviceportal
  • Onsite-support i ministerier, styrelser m.fl. i forbindelse med projekter
  • Samarbejde med eller udlån til vores driftsteams i forbindelse med opgaver
Om dig Du ønsker først og fremmest at være med til at gøre en forskel for vores brugere ved at levere en professionel og serviceminded it-support. Det er en forudsætning, at du har en relevant It-uddannelse, eller har en ITIL-Foundation certificering. Vi lægger vægt på, at du trives med at tale i telefon, er god til at dokumentere under fejlsøgning, har flair for it og kan hjælpe brugerne via fjernsupport.

Arbejdsdagen i servicedesk tager ofte en anden drejning end forventet, så det er vigtigt, at du er åben overfor at prøve nye ting og kan bevare roen og overblikket.

Herudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du går til enhver henvendelse eller opgave – stor som lille – med samme professionalisme og energi
  • Du brænder for at yde god service og bruge dine analytiske evner
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt, men sætter pris på at sparre med dine fagligt kompetente kolleger
  • Du kan dokumentere dit arbejde på skrift, og du kan udarbejde vejledninger
  • Du er positiv, fleksibel, stabil og udadvendt.
  • Du kan kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
  • Du har mulighed for at indgå i en 24/7 vagtordning
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med ChatGPT
Om os Statens It er en styrelse i Finansministeriets koncern, som leverer it-services til 25 ministerområder og deres ca. 45.000 brugere. I Statens It arbejder vi med at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Vi tilbyder en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling samt kon­takt til mange mennesker. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone, et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og god sparring.

Hvis du vil vide mere om os, kan du med fordel se vores nye præsentationsfilm på forsiden af vores hjemmeside og vores medarbejderfilm under fanen Job og karriere.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan opnå en sikkerhedsgodkendelse til niveauet "Hemmeligt" og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil derfor i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It kan iværksætte en sikkerhedsvurdering, der foretages af politiet og PET.
Det er ligeledes en forud­sæt­ning for din ansættelse, at du har mulighed for at indgå i en 24/7 drift ved tage aften-, nat- eller weekendvagt (tjenestemændenes arbejdstidsaftale kapitel 4).

Vi søger fuldtidsstillinger på 37 timer. Din arbejdsplads vil være på vores kontor i Sønderborg.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Janick Vorre tlf. 72 31 10 29 eller teamleder Kasper Myrsø tlf. 72 31 08 64.

Ansøgning Hvis du er interesseret i stillingen, så tryk blot på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest d. 6. december 2024.

Vi afholder jobsamtaler løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Syddanmark
IT-supporter
Sønderborg
IT
Syddanmark
IT
Sønderborg

Andre job der minder om dette

    RANDSTAD A/S

    Supportkonsulent

    Fuldtid

    6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Smedevænget 8, 6430 Nordborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Smedevænget 8, 6430 Nordborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Smedevænget 8, 6430 Nordborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Smedevænget 8, 6430 Nordborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job