Hvem er du?
Du er i gang med at afslutte dit grundforløb som IT-supporterelev eller har netop afsluttet det med et tilfredsstillende resultat.
Det er vigtigt for os, at du er åben som person. Da de fleste af dine arbejdsopgaver indebærer kontakt med vores brugere, vil det være en stor fordel, at du er udadvendt og serviceminded. Din evne til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt på dansk, særligt via mails – er vigtig for os. Vi forventer, at du kan tage ansvar for dine egne opgaver og forstår, at du har et medansvar for din egen læring.
Du arbejder struktureret, systematisk og er ambitiøs.
Vi styrer efter de læringsmål, der er på uddannelsen, men for at sikre dig den bedst mulige opstart, vil dine kommende kollegaer også bidrage til din oplæring, så du bliver tryg i at arbejde selvstændigt med opgaverne. I takt med din faglige udvikling vil vi tilbyde dig mere ansvar med en bred vifte af forskellige og spændende arbejdsopgaver.
Digitalisering og Teknologi udgør sammen med HR og Fællessekretariat, Jura og Kommunikation staben Strategi og Politik. Staben er en central enhed, der understøtter både de politiske og administrative niveauer i hele Nordfyns Kommune. Vi prioriterer tværfaglighed og tværgående samarbejde højt. Til hverdag sidder vi sammen med kommunens andre stabe på Bogense Rådhus. Vi har dog også møder og arbejdsdage på kommunens to øvrige rådhuse i Søndersø og Otterup. Vores kerneopgave i stabene er: ’Sammen kvalificerer, udfordrer og koordinerer vi tværgående sammenhæng mellem politiske mål, organisationen og effekt for borgerne’.
Ansøgningsfrist er torsdag den 14. november 2024.
Samtaler forventes afholdt den 28. november 2024.
Samtalerne finder sted på Bogense Rådhus, Østergade 23, 5400 Bogense.
Ansættelse pr. 1. februar 2025.
Nordfyns Kommune indhenter straffeattest og eventuelle referencer fra tidligere job på den kandidat, der tilbydes jobbet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-supporter Tanja Sindal Kristensen på tlf. 64 82 81 96.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir