Forestil dig at arbejde med teknologi tæt på F16 og F35. Som IT-supportelev på Flyvestation Skrydstrup bliver du en del af en arbejdsplads, hvor du kombinerer teori og praksis i et militært operativt miljø. Her får du både støtte fra en mentor og mulighed for at udvikle dine færdigheder i service, teknik og netværk. Læs med her og få indblik i din kommende uddannelse.
Om os Operation Support Syd Skrydstrup er en del af Cyberdivision ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi leverer IT-support til:
- Fighter Wing Skrydstrup
- Supply Chain divisionen
- Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på Rømø
Vores team består af 6 specialister og 10 IT-elever på forskellige stadier i deres uddannelse. Hos os får du mulighed for at arbejde sammen med kollegaer, der er i gang med deres egen IT-rejse.
Vi værdsætter tillid, fleksibilitet og et fællesskab, hvor vi samarbejder om at skabe et godt arbejdsmiljø.
Om stillingen Din uddannelse vil både være teoribaseret på en skole krydret med den praktikbaserede del hos os. Hos os vil du få tildelt en mentor, som følger dig hele vejen gennem din uddannelse. Vi tilbyder et oplærings-, intro- og rotationsforløb, der giver dig en alsidig og bred uddannelse inden for:
Du vil få mulighed for at arbejde i et militært operativt miljø, tæt på F16 og F35, og få indsigt i de nyeste teknologier. Du vil blive udfordret på dine tekniske evner i et specialiseret og højt kvalificeret team.
Om dig Er du i gang med eller har gennemført grundforløbet inden for data og kommunikation? Så er du et match hos os! Du skal bare have gennemført det inden, at du starter på hovedforløbet. Derudover er vi en stor flyvestation på 856 hektar, så det vil være en fordel, at du har kørekort.
Du skaber værdi hos os, hvis: - Du er motiveret for at udvikle dig til en dygtig IT-supporter og lægger vægt på grundig opgaveløsning.
- Din interesse og engagement i dine aktiviteter er tydelig og konstant
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværkere og teknikere i Staten.
For dig, som er under 25 år bliver din løn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.635,17 kr. pr. måned.
Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.901,58 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.
Er du nysgerrig? Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig Morten Henricksen på 7284 8274 eller Allan Roost Aabling, OSSS leder, på 7284 8271.
Det samme gælder hvis du har spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår. Her er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på 3266 5657.
Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist og proces - Vi har ansøgningsfrist den 28. februar 2025.
- Vi ser frem til at afholde samtale med dig efter fristens udløb.
- Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. august 2025 eller efter aftale.
Om Forsvarsministeriets- Materiel og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.