1. Alle Job
  2. IT
  3. Frederiksberg

Frederiksberg Forsyning A/S

IT-systemadministrator med ansvar for netværksinfrastruktur til Frederiksberg Forsyning

Fuldtid

Permanent

Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2844797
|
Indrykket for 1 dage siden

Brænder du for at sikre stabil og sikker IT-drift? Har du erfaring med netværksinfrastruktur og IT-systemadministration? Så har vi en spændende mulighed hos Frederiksberg Forsyning.

Jobbet

Vi leder efter en erfaren IT-systemadministrator med solid viden om, hvordan segmenteret netværk skal driftes på en stabil og sikker måde. Du bliver en del af vores IT- og Digitaliseringsafdeling, hvor opgaverne vokser i takt med skærpede krav til IT-sikkerhed og ønsket om mere proaktiv, struktureret og automatiseret drift.

Du kommer til at få ansvaret for vores netværk, herunder drift, fejlsøgning og design af vores fysiske og trådløse netværk samt bl.a. administration, konfiguration og vedligehold af vores firewalls – både på IT og OT.

Dine primære opgaver bliver:

  • Drift og fejlsøgning af netværksinfrastruktur
  • 2nd level support og systemadministration
  • Deltagelse i IT- og forretningsprojekter
  • Optimering af processer og dokumentation for compliance

Du bliver en del af IT- og Digitaliseringsafdelingen, et engageret team med 8 dygtige medarbejdere. Hver medarbejder bidrager med alsidig faglighed, erfaring og viden, hvilket gør os stærke som team. Du kommer til at arbejde tættest sammen med de kolleger, der tager sig af at supportere vores 150 medarbejdere, samt sikre stabil drift, optimering og vedligehold af vores IT-infrastruktur. Vores IT-miljø har gennemgået en omfattende transformation de sidste år, hvor vi har migreret fra en ældre on-premise løsning til et moderne hybridmiljø hovedsageligt i Azure Cloud. 

Vi arbejder med følgende teknologier, som du vil komme i berøring med:

  • Netværk: Ruckus, MikroTik, Nvidia (Cumulus), Teltonika
  • Sikkerhed: Sophos NGFW, IDS/IPS, VPN (IPsec, OpenVPN)
  • Cloud & Infrastruktur: HyperV HCI, Azure, Windows Server, Linux (Ubuntu)
  • Automation: Azure DevOps Pipelines, Azure Biceps, Ansible
  • Authentication: AD, EntraID, Radius, OpenID og OAuth

Din nærmeste leder bliver Susanne Durhuus Kjærholt, leder for IT og Digitalisering.

"Jeg tror på åbenhed og tillid og forventer, at vi er ærlige over for hinanden. Min opgave er at støtte medarbejderne, hvor der er behov, og give dem frihed til at tage initiativ. Vi lykkes bedst i fællesskab gennem dialog, prioritering og samarbejde" siger Susanne.

Om dig

Du er en stabil og erfaren kollega, der arbejder systematisk og går analytisk til værks. Du er struktureret, ansvarsbevidst og du trives med en rolle, hvor du sikrer drift og struktur. Hos os handler det om at sikre, at det der sættes i værk, også bliver ført i mål. 

Du har:

  • solid forståelse af netværksinfrastruktur
  • forståelse for sikkerhed i og omkring netværk
  • min. 5 års erfaring IT-systemadministration

Det er en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med Ruckus (inkl. Virtual SmartZone), Sophos firewalls samt drift af Linux.

Vi tilbyder

Stillingen er på 37 timer - ekskl. frokost - om ugen med flextid. Arbejdsdagene rummer en høj grad af fleksibilitet med stor mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag - inden for givne rammer.

Lønnen bliver fastsat med udgangspunkt i dine kompetencer og inkluderer en pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får samlet 7 ugers fri om året fordelt på 5 ugers ferie, 5 feriefridage og 5 lukkedage. 

Du får løbende 1:1-samtaler med din leder, hvor bl.a. opgaver, udvikling og efteruddannelse drøftes. 

Derudover får du adgang til en række goder, bl.a. sportsfaciliteter, en aktiv personaleforening og sociale arrangementer.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV online senest søndag den 9. marts 2025.  Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke stillingsopslaget tidligere, hvis vi finder den rette kandidat.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for IT og Digitalisering, Susanne Durhuus Kjærholt på tlf. 30 76 61 13. 

Vi vil indhente referencer som led i ansættelsesprocessen.

 
Mød nogle af vores gode og dedikerede ansatte, der fortæller om deres opgaver og deres bidrag til en bæredygtig by på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/job
 
Du kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3097
 

Frederiksberg Forsyning er et lokalt forsyningsselskab på Frederiksberg. Kernen af vores arbejde er at sikre Frederiksberg stabil og sikker adgang til vand og energi. Vi leverer vand, fjernvarme og -køl, bygas, bortleder regn- og spildevand og producerer vedvarende energi. Kvalitet og sikkerhed er vores nøgleord. Vi prioriterer en bæredygtig forsyning højt – og har fokus på både det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt. 

Frederiksberg er byens grønne hjerte, og hos Frederiksberg Forsyning arbejder vi målrettet for en grøn, tryg og sund by – nu og i fremtiden. Vi passer på byen og engagerer os i at løse de energi-, forsynings- og klimaudfordringer, Frederiksberg står over for. 

Vi vil gerne inspirere borgere, de lokale virksomheder og resten af vores lokalsamfund til grønnere valg og vaner. Vi har et særligt samfundsansvar, fordi vores løsninger spiller en stor rolle i den grønne omstilling. Vores ansvar rækker ud over kommunegrænsen, for den måde, vi bidrager til at løse udfordringerne på, har betydning for tæt bebyggede områder generelt og i sidste ende for resten af verden.

Forsyningen har ca. 150 ansatte og en nettoomsætning på godt 600 millioner kroner årligt.

Frederiksberg Forsyning A/S ejes 100 % af Frederiksberg Kommune. Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

System Administrator
Frederiksberg
System Administrator
Hovedstaden
IT
Frederiksberg
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

    Ledende domænearkitekt til Moms Domæne-Arkitektur team

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Falkoner Alle 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job