1. Alle Job
  2. IT
  3. København

Direktoratet for Kriminalforsorgen

It-systemkoordinator til sundhedsområdet i Kriminalforsorgen

Fuldtid

Permanent

Strandgade 108, 1401 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2777971
|
Indrykket for 20 dage siden

Vil du være bindeled mellem it, forretning og it-leverandører i en samfundsbærende organisation med ca. 4.500 medarbejdere? Kan du være med til at omsætte forretningens ønsker til it-understøttelse? Har du engagement og lyst til at arbejde selvstændigt? Så er du måske en af vores nye systemforvaltere.

Dine opgaver

I Center for IT og Digitalisering forvalter vi en bred portefølje af systemer som dækker hele Kriminalforsorgens område, herunder bl.a. systemer inden for kriminalitetsforebyggelse, sikkerhed, fodlænke, sundhed og klientsagsbehandling.

Nedenstående er opgaver og systemer, som vi forventer den nye systemkoordinator skal arbejde med:   

  • Kriminalforsorgens landsdækkende sundhedssystem, som understøtter sundhedsbehandlingen af de indsatte i alle fængsler og arresthuse i Danmark.
  • Udbredelse og efterfølgende forvaltning af telemedicin i de danske fængsler og arresthuse, herunder udbredelse og forvaltning af VDX.

Som it-systemforvalter bliver du bindeled mellem it, forretning og it-leverandørerne, og du får bl.a. ansvaret for, at:

  • forvalte og sikre løbende videreudvikling af et eller flere af Kriminalforsorgens fagsystemer.
  • yde faglig support.
  • varetage samarbejdet mellem it- og forretning.
  • håndtere kontrakt- og leverandørstyring professionelt.
  • håndtering af hændelser og systemændringer i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter. 
  • facilitere superbrugernetværk. 
  • facilitere og afholde undervisning.
  • deltage i it-udviklingsprojekter.
  • bistå ved indkøb af systemer, og varetage den efterfølgende kontrakt- og leverandørstyring.

Hvem er du?

Du skal have erfaring med at arbejde i feltet mellem it, forretning og leverandører i en politisk ledet organisation. Derudover vil det være en stor fordel, hvis du har sundhedsfaglig baggrund.

Du vil få en bred kontaktflade med forskellige personalegrupper i Kriminalforsorgen og med vores it-leverandører. Det er derfor afgørende, at du kan opbygge og vedligeholde gode relationer med fokus på at skabe værdi for forretningen.

Derudover forstiller vi os, at:

  • det er naturligt for dig at arbejde selvstændigt, at du kan prioritere og planlægge dine opgaver og levere dem til tiden i en god kvalitet.
  • du værdsætter et bredt kollegialt samarbejde og sætter en ære i at respektere forskelligartede kompetencer, baggrunde og opgavetilgange.
  • du af egen drift kan og vil indgå i faglige fællesskaber, hvor fællesskabet definerer begreber, indstiller værktøjer osv.

Da kommunikation er vigtig for at lykkes med opgaven, er det vigtigt, at du kan formulere dig flydende, klart og tydeligt på dansk.

Hvem er vi?

Stillingen er placeret i enheden Forretnings-it og Infrastruktur, som er en del af Center for IT og Digitalisering i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I Center for IT og Digitalisering er vi ca. 100 medarbejdere opdelt i fire enheder. Center for IT og Digitalisering beskæftiger sig bl.a. med systemforvaltning, it-udviklingsprojekter, drift, infrastruktur, it-sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed samt systemforvaltning og vedligehold.

Vi arbejder kontinuerligt med at styrke systemforvaltningen i tæt dialog med vores forretningen og gennem dette samarbejde sikrer vi en effektiv, moderne og specialiseret systemunderstøttelse af kriminalforsorgens virksomhed. Forretnings-it og Infrastruktur består af 1 fagchef, 2 enhedsledere og 31 medarbejdere.


Vi tilbyder…

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at gøre en betydelig forskel i en organisation i rivende udvikling med en bred vifte af opgaver og projekter. Du får en afvekslende arbejdsdag med en blanding af planlagte og akutte opgaver, der kræver hurtig omstilling og indsats. Vi har et godt arbejdsmiljø præget af en god omgangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden, og hjælper hinanden til vi i fælleskab er i mål med opgaven.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsesstart 3. marts 2025.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 108, 1401 København K. Vores arbejdsplads er centralt beliggende på Christianshavn tæt på metro og de nye inderhavnsbroer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder Michael Fagerlund Andersen, tlf. 72559480.

Du søger stillingen via linket  "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 6. januar 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Systemkoordinator
København
Systemkoordinator
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Sundhedsdatastyrelsen

    Teknisk dygtig studerende til analysecenter i Sundhedsdatastyrelsen

    Deltid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Rovsingsgade 68, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Bygning 12, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 53, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job