1. Alle Job
  2. IT
  3. Lyngby-Taarbæk

Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 110

ITSM-koordinator

Fuldtid

Permanent

Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2655175
|
Indrykket for 5 dage siden
Er du den, der tager fat, nå IT-systemer fejler? Sætter du en ære i at undgå, at fejl opstår igen? Og nyder du både kontakten med brugere og at dykke ned i teknikken bag løsningen? Så er her muligheden for at komme med på holdet i kontoret ”Bolig Drift”.

Vær med til opbygning af et nyt kontor
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen understøtter vi vores kolleger i Skatteforvaltningen med drift og videreudvikling af en stor IT-portefølje. Du bliver en del af kontoret ”Bolig Drift”, hvor du i det daglige kommer til at arbejde med systemer, som understøtter bolig- og ejendomsbeskatning.

Kontorets opgave er at idriftsætte og drifte de nyudviklede systemer, som Boligprogrammet og Ejendomsdataprogrammet udvikler. Vores opgave er at sikre stabil og sikker drift samt koordinere al vedligehold og videreudvikling fremadrettet. De første leverancer blev sat i drift i august 2023 og der kommer fortsat flere store leverancer til både på kortere og længere sigt. Kontoret er under opbygning, og du får derfor en unik mulighed for at påvirke din egen stilling.

En bred rolle
Som ITSM-koordinator kommunikerer du med alt fra systemejere og teknikere til brugere og eksterne leverandører. Du får ansvaret for de processer, som du og dine kolleger følger, når I arbejder med indmeldte sager. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Sikre håndtering af incidents, service requests, problems og changes
  • Undersøge og kvalificere de incidents, der indmeldes
  • Koordinere major incidents og sikre, at systemerne kommer op igen
  • Holde brugerne informeret
  • Sikre root cause analysis på relevante incidents
  • Have et logisk overblik og spotte trends, så vi proaktivt kan eskalere til problems.
Da kontoret er under opbygning, får du god mulighed for at sætte scenen for den gode support og for den gode håndtering af opgaver og brugere.

Erfaring med ITSM og lyst til mere ansvar
Vi arbejder efter ITIL-principperne, og det er vigtigt, at du kender til dette rammeværk. Om du har erfaring fra lignende stilling eller om du er ny på arbejdsmarkedet med lyst til at arbejde med support og service i en stor offentlig styrelse, så er der muligheder for dig.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har lyst til at skabe relationer og samarbejde med forskellige interessenter omkring dig
  • Forstår værdien i stabil drift både for internt og eksternt driftede systemer
  • Er struktureret i din tilgang til opgaverne
  • Proaktivt følger op på verserende sager.
Du trives med at være i et afvekslende job, hvor du bidrager til løbende at udvikle de processer, der giver brugere og kolleger en god oplevelse.

Bliv en del af et fagligt stimulerende arbejdsmiljø
I ’Bolig Drift’ får du et stærkt fagligt netværk. Du kan altså glæde dig til at blive en del af et team af dygtige og engagerede kolleger, hvor vi videndeler og hjælper hinanden.

Vi tilbyder et job, hvor du:

  • Får mulighed for at tage ansvar og løbende udvikle de processer, som kontoret arbejder efter
  • Kan styrke dine kompetencer på hele ITSM området
  • Møder stor variation i dine arbejdsopgaver og i din hverdag
  • Får mulighed for at være med til at opbygge kontoret og definere din rolle.
Din kommende kontorchef Louise Arnawa fortæller: ”For mig er det vigtigt, at vi i det nye kontor skaber et miljø, hvor trivsel, samarbejde og kreativitet næres, så vi både som individer og som helhed kan blomstre. Jeg vil gøre mit for at så frøene til positivitet og til at skabe en atmosfære, hvor alle kan føle sig værdsatte, motiverede og hvor vi ubekymret kan tale om succeser og udfordringer både fra det faglige arbejde og af mere privat karakter.

Desuden tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for at balancere arbejds- og familieliv.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit CV med motivation og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest d. 7. august.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Arnawa på telefon 72 37 96 84.

Der kan indgå en logisk test og en personprofilanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Nybrovej 110-116, 2800 Lyngby.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Lyngby-Taarbæk
Koordinator
Hovedstaden
IT
Lyngby-Taarbæk
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    DTU/DeiC

    Programkoordinator til kompetenceaktiviteter for kvanteafdelingen i DeiC

    Fuldtid

    Asmussens Allé 305, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Kanalvej 7, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job