Er du fx socialrådgiver, pædagog, bachelor i psykologi eller har anden relevant børnefaglig uddannelse og er du igang med at læse videre? Så har vi måske studiejobbet til dig.
Joannahuset er et helt særligt sted indrettet til børn og unge. I Joannahuset kan børn og unge i krise og kriselignende situationer 24/7 henvende sig og få rådgivning, retshjælp og husly.
I Joannahuset søger vi lige nu deltidsansatte til at varetage vågne natte- og weekendvagter, samt dækning af vagter i sommerferie, juleferie og ved sygdom. Dine opgaver vil bl.a. være:
Det kommer du med
Du har en børnefaglig uddannelse (fx socialrådgiver, pædagog, pædagogisk assistent, folkeskolelærer, bachelor i psykologi, relevant sundhedsuddannelse med børnefaglig erfaring m.m.) og er måske ved at læse videre.
Du ønsker et relevant deltidsjob, hvor du kan varetage i snit 1-2 vågne nattevagter á 8 timer ugentligt (inklusiv weekender) og derudover dække weekend- og vikarvagter, samt være intensivt til rådighed i ferier. Endelig kan du se dig selv arbejde minimum i et år i Joannahuset.
Du udlever vores værdier og børnesyn; vi betragter børn og unge som selvstændige aktive individer med egne rettigheder. Vi mener, at børn og unge er i stand til at repræsentere sig selv, hvis de støttes i det. Børn og unge skal derfor mødes som ligeværdige medspillere med vægt på at styrke børn og unges evne til at mestre livet og de udfordringer, de møder.
Du har kendskab til målgruppen og erfaring med at arbejde med børn og unge.
Det tilbyder vi
At blive en del af et hus med fokus på værdier, menneskesyn og et fællesskab, hvor vi arbejder med børn og unge og ikke rundt om børn og unge.
At blive en del af et tværfagligt fællesskab med fokus på at skabe plads til refleksive rum og faglig udvikling i form af bl.a. supervision.
At blive en del af et fagligt hus, hvor vi brænder for at skabe værdi for de børn og unge som opsøger os, men også for hinanden som kollegaer.
Grundig oplæring og ansvar, men du vil ikke opleve at være alene i de faglige beslutninger, der skal træffes. På nattevagter er der altid en fuldtidsansat som bagvagt, du kan støtte dig op ad.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte personaleleder Camilla på [email protected] eller Mette på [email protected].
Send din ansøgning og cv i en samlet fil til [email protected] inden fredag d. 6. december 2024 kl. 12.00. Skriv “ansøgning deltidsstilling” i emnefeltet.
Samtalerne afholdes i uge 50 og 51.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir