Horsens Kommune søger 37 timers barselsvikar, til indsatsen sammen med jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere frem til 31/12-2025. Vi søger en Jobformidler til:
- Arbejdet med indsatsen sammen med jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
- Arbejdet med virksomhedsrettet indsats sammen med lokale og regionale virksomheder
- I samarbejde med lokalt tilbud at bygge bro til arbejdsmarkedet
Der er ikke krav om en specifik uddannelse. Ansøgere med erfaring indenfor området vil dog blive foretrukket.
Jobformidlerens opgaver og ansvar:Jobformidleren varetager overordnet alle de opgaver der er forbundet med en borgers jobsøgning.
Jobformidleren er derfor:
- Borgerens tætte kontaktperson og virksomhedskonsulent, der arbejder med en virksomhedsplacering i samarbejde med borgeren, og med udgangspunkt i borgerens ressourcer og ønsker frem mod det lokale arbejdsmarked
- Samtidig facilitator for borgerens udvikling frem mod arbejdsmarkedet
Jobformidler skal have fokus på inddragelse af borgerens eget perspektiv, og involvering i vejen frem mod arbejdsmarkedet. Jobformidler skal desuden have fokus på inddragelse af borgerens netværk, dokumentation af borgerens progression, og støtte borgeren i at have en aktiv tilgang til egen tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder jobsøgning.
Jobformidleren skal:
- Afholde og registrere jobsamtaler
- Afgive og registrere virksomhedsstilbud og nødvendige parallelle tilbud
- Etablere aftaler med virksomheder om lønnede timer, virksomhedspraktikker og løntilskud med henblik på ordinære ansættelser
- Følge op på aftaler og beskrive borgerens progression, understøtte fastholdelse og opnåelse af lønnede timer
- Deltage i visitationssamtaler
- Forvalte en sagsstamme på ca. 40 borgere
Som Jobformidler skal du besidde én eller flere af nedenstående kompetencer:
- Formår at skabe forandringer i menneskers liv i retning mod arbejdsmarkedet via dit sprog og i dine samtaler
- Har en individuel tilgang, og er god til at skræddersy beskæftigelsesfremmende løsninger
- Evner at skabe mening sammen med borgere ved at medinddrage og samskabe
- Har fokus på progression og i ressourcer fremfor barrierer
- Er klar til at tilbyde virksomhederne kompetent partnerskab
- Mestrer at skabe en rød tråd på tværs af indsatser og tid, frem mod borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet
- Er i stand til at skabe en tillidsbaseret og troværdig relation, der kan føre til resultater
- Have kendskab til it-værktøjer som Fasit, Vitas og Jobnet.dk
Vi tilbyder:
- Grundig instruktion til dine opgaver
- Tæt samarbejde, faglig støtte og kollegial sparring i et humørfyldt og rummeligt miljø
- Et dynamisk uhøjtideligt humør- og tempofyldt arbejdsmiljø, hvor trivsel samt medarbejderinddragelse prioriteres højt
- Frugtordning, gratis kaffe samt kantineordning
- Flex-tid, betalt frokostpause og gode muligheder for kursus og uddannelse
- Løn efter gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jobformidler Elsebeth Larsen, tlf. 76 29 48 31, Afdelingsleder Sten Tygesen, tlf. 24 52 01 57 eller Faglig koordinator Cecilie Pedersen, tlf. 24 40 94 27.
Jobbet aflønnes efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 21/3 2025. Vi forventer at afholde samtaler i onsdag d. 26 marts.
Din ansøgning bedes indeholde konkrete eksempler fra stillingsopslaget, hvor du på en motiveret facon, beskriver hvordan du kan bidrage i stillingen. Du bedes medsende dokumentation på den efterspurgte beskæftigelsesfaglige profil samt overskueligt CV.