1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Randers

JF Job og Fremdrift

Jobkonsulent til Fleksgruppen, Jobcenter Randers

Fuldtid

Permanent

Regimentvej 10, 8930 Randers NØ, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2727386
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du lyst til at understøtte fleksjobvisiteredes vej til ansættelse? Måske det så er dig vi søger!

En af vores jobkonsulenter skal på eventyr i den store verden og en anden skal på barsel. Så synes du at fleksjobområdet er spændende, er du måske vores kommende jobkonsulent!

Stillingerne er placeret i Center for Job og Kompetencer i afdelingen Job og Fremdrift - Fleksgruppen. Her varetager vi indsatsen for borgere, der er visiteret til fleksjob, fastholdelse af allerede ansatte fleksjobbere, indsatsen for sygemeldte fleksjobansatte på sygedagpenge og opfølgning på løntilskud til førtidspensionister.

Målet med vores indsats er, at den ledige fleksjobber bliver en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet og kun kortvarigt har brug for vores støtte. Det gør vi med fokus på at skabe gode, fleksible løsninger, som giver den enkelte borger mulighed for at tage mest muligt ansvar for egen udvikling. Fleksgruppens udgangspunkt er at møde borgeren med positive og tydelige forventninger og krav, så borgerne oplever at bliver mødt med respekt for og til den situation de står i.

Afdelingen består af 26 medarbejdere, hvor af 19 af dem, arbejder med fleksjobområdet. Den består af faglig konsulent, jobkonsulenter, fastholdelseskonsulenter, sagsbehandlere og administrative medarbejdere. Vores vision er ”Fleksjob – en ny mulighed” og vi arbejder med et stærkt ressourcefokus i mødet med borgerne.

I afdelingen vægter vi det kollegiale samarbejde højt og har en ligefrem og humoristisk omgangstone. Vi samarbejder bredt med andre afdelinger i jobcenteret om opgaven og har også en stor snitflade til de lokale virksomheder samt eksterne leverandører.

Arbejdsopgaver
Din arbejdsopgave bliver at understøtte den enkelte borger i dennes udvikling ind på arbejdsmarkedet gennem etablering af fleksjob. Din primære funktion bliver, via samtaler og ansvar for kontaktforløb (myndighedsarbejde), at motivere og understøtte de lediges jobsøgning og deres tro på, at de også har en plads på arbejdsmarkedet. For nogle ledige kræver dette en meget håndholdt indsats, hvor vi også skal støtte deres kontakt til kommende arbejdsgivere. Dette arbejder sker i tæt samarbejde med Jobcenter Randers Erhverv, som varetager den opsøgende virksomhedskontakt for hele Jobcenteret.

Du skal, gennem afklarende og motiverende samtaler med borgeren, kunne finde det rette match mellem dem og virksomhed - både i forhold til skånehensyn og rekrutteringsbehov.

Du skal kunne agere i spændingsfeltet mellem anerkendelse og det at stille krav. Vi forventer at du arbejder ud fra mindsettet ”at alle mennesker kan udvikle sig og har bedst af at bidrage på arbejdsmarkedet med det, de kan”.

Du kommer til at være en del af en jobkonsulentgruppe samt et tværfagligt team bestående af sagsbehandlere, jobkonsulenter og fastholdelseskonsulenter.

Du vil ligeledes sammen med fire jobkonsulentkollegaer skulle indgå i driften af og undervisningen i Fleksgruppens Jobklub og CV værksted. Tilbuddene udvikles løbende alt efter behov hos målgruppen, og du vil derfor have mulighed for at komme med inputs til justeringer og metoder.

Da rammerne for vores arbejde kræver dokumentation, vil du skulle være indstillet på at en stor del af dit arbejde er af administrativ art – både i forhold til den lovpligtige dokumentation, men også i forhold til beskrivelse af forløbene med borgerne.

Dele af jobkonsulentopgaven vil foregå på virksomhederne, hvorfor det forventes at du har kørekort og egen bil til rådighed.

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på en udviklingsorienteret og motiverende tilgang til borgeren og på en høj grad af præcision i de skriftlige produkter, som du skal udarbejde.

Det vægtes højt, at du har lovforståelse, kendskab til beskæftigelsespolitik og arbejdsmarkedsforhold og erfaring med målgruppen.

Vi forventer at du kan arbejde selvstændigt og har fokus på fleksjob, progression i fleksjob samt rettidighed.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal ville myndighedsopgaven sammen med kontakt til samarbejdspartnere.

Det vil være et plus, hvis du har erfaring med virksomhedskontakt og er vant til at indgå i dialog med virksomheder på flere niveauer.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til IT-systemerne VITAS og FASIT, men dette er ikke et krav.

Vi lægger vægt på at du har en positiv tilgang og lyst til at indgå i teamsamarbejde og tværfaglige sparringsrum.

Gode samarbejdsevner og perspektiver er afgørende.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling og et barselsvikariat på 37 timer pr. 1. december 2024. Barselsvikariatet er i første omgang 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Noter i din ansøgning hvad du søger.

Løn- og ansættelsesforhold efter HK' eller DS’s overenskomst og efter aftale om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Sarah Kondrup Sørensen på telefon 20 55 79 16 eller faglig konsulent Marie Oest på telefon 89 15 75 22

Ansøgningsfrist onsdag den 16. oktober 2024 og samtalerne vil blive afholdt fredag den 25. oktober.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jobkonsulent
Randers
Jobkonsulent
Midtjylland
Offentlig administration
Randers
Offentlig administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    CFD Aalborg rådgivning og vejledning

    KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED NEDSAT SYN OG HØRELSE – NÆR HADSUND

    Deltid

    8970 Havndal, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Regimentvej 10, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Vesselbjergvej 18, 8370 Hadsten, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job