Bliv en del af en velfungerende afdeling med høj trivsel og faglighed – vi søger nu flere jordemoderkolleger.
På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi et antal jordemødre til faste stillinger. Stillingerne kan være på 37 timer eller deltid og er til besættelse fra 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale. Mulighed for fast normreduktion året rundt til 33 timer/uge, hvis du ønsker det.
Vi kan tilbyde, at du som jordemoder hos os får:
Om os
På Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe kvalitet, kontinuitet og nærvær for de ca. 1500 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Her varetager jordemødre hele omsorgen for familierne fra 1. trimester-scanning og til 1 uge post partum.
Vi vægter at være en afdeling, hvor der planlægges gode individuelle patientforløb med et ønske og mål om at styrke den kommende familie både fysisk og mentalt i familiedannelsesprocessen. Fagligt drøfter vi derfor livligt (tvær)faglige udfordringer og muligheder i forløbene, og har – udover vores læger - klinisk jordemodersupervisor døgnet rundt til hjælp og sparring. Vi arbejder desuden kontinuerligt med både kompetenceudvikling og arbejdsmiljø, herunder tværfaglig teamtræning, og faglige og arbejdsmiljømæssige workshops med fokus på læring og forbedringsarbejde.
Vores gode fysiske rammer har sammenhængende føde-, svangre- og barselsafsnit, der understøtter nærhed og sammenhæng i patientforløbene. Det giver mulighed for, at du som jordemoder kan arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde, hvis du ønsker det.
Geografisk set dækker vi et stort område, derfor har vi jordemoderkonsultationer i både Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Tølløse, Ringsted og Holbæk.
Alle vores fødende og partnere tilbydes overnatning efter fødslen på enestue.
Vi søger jordemoderkolleger, der:
Vi lægger gerne et pendlervenligt skema og kan tilbyde overnatning på vagtværelse, hvis du har brug for det.
Sygehuset ligger i øvrigt tæt på stationen og motorvejen, og har gode parkeringsmuligheder.
Hvis ovenstående har interesse, så send din ansøgning senest den 20. januar. Der vil være ansættelsessamtaler i slutningen af uge 4 eller efter aftale.
Du er velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Camilla Møller på tlf. 40249180 eller vicechefjordemoder Signe Dueholm på tlf. 24922237, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Holbæk til kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir