Hvis du deler vores ambition om at være dagsordensættende og afdække og formidle de væsentlige nyheder om velfærdsøkonomien i Danmark, så er her et job for dig.
NB-Økonomi er Danmarks førende nichesite for offentlig velfærdsøkonomi med særlig vægt på den kommunale sektor. Sitet er en del af NB-Medier, der er en af Danmarks hurtigst voksende medievirksomheder baseret i Middelalderbyen i centrum af København.
Redaktionen består af en skrivende redaktør, en journalist og en analysemedarbejder, og derfor har vi ressourcer til at grave mange af de historier frem, som de store medier ofte overser.
Vi vil gerne være dagsordensættende på det kommunale område og vi bestræber os på at bringe interessevækkende historier, båret af substans og væsentlighed, mens vi helst undgår ligegyldige proceshistorier. Det er derfor afgørende, at du kan håndtere beregninger, og se den skarpe og interessevækkende historie på baggrund af lovtekster og analyser fra ministerier og andre aktører.
Du kan enten være uddannet journalist med dokumenterede evner for at analysere data og tal, eller du kan have en økonomisk uddannelse med flair for journalistisk formidling.
Stillingen er ideel for dig, hvis du:
Er analytisk skarp med talent for håndtering af større datasæt i Excel
Har interesse for at lave dagsordensættende analyser.
Er nysgerrig på at undersøge, afdække og evt. afsløre uoplyste områder
Elsker at bevæge dig mellem økonomi, politik og det vi kalder virkeligheden
Brænder for at formidle din viden og indsigt til en større relevant målgruppe
Både kan dykke ned i materien af materialet og samtidig regne i træskolængder
Gerne vil løfte dig fagligt, få sparring og inspireres til nye perspektiver
Lidt om hvordan vi arbejder:
Vi tror på, at trivsel og et godt arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen med mulighed for fordybelse, samarbejde og vidensdeling. Vi har erfaret, at fleksibilitet understøtter et godt arbejdsmiljø, fordi der er store forskelle på, hvordan den enkelte medarbejder helst vil tilrettelægge sit arbejdsliv. Vi tror desuden på, at diversitet på alle dimensioner er en vigtig forudsætning for ægte kreativitet og redaktionel udvikling. Så vores redaktion summer ofte af gode debatter grundlagt i respekt for, at forskellighed er en styrke.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid.
Vi tilbyder naturligvis konkurrencedygtige løn og vilkår afhængig af din erfaring og kompetencer.
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i jobbet, så skriv en ansøgning med CV til ansv. chefredaktør Arne Ullum, [email protected] eller ring til redaktør Christian Brandt Pedersen på 44 12 98 77 for at få flere oplysninger.
Sammen med din ansøgning - send gerne tre artikler, der viser dine evner til at lave dagsordensættende journalistik baseret på datasæt.
Vi indkalder løbende til samtaler, men sidste frist for ansøgning er mandag den 24. marts 2024.
Om NB-Medier:
Vores navn kommer fra notabene - det der er værd at bemærke. Vores mission er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og offentlig økonomistyring.
Vi udgiver i øjeblikket fem nichesites NB-Kommune, NB-Økonomi, NB-Beskæftigelse, NB-Social,NB-Ældre og snart NB-Forsyning & Klima.
NB-Medier er ejet af chefredaktør Arne Ullum og hans familie, og er derfor uafhængige af alle
organisationer, politiske og økonomiske interesser.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir