Bahne i Rødovre søger en juleassistance snarest muligt til mode- og boligafdelingen. Der er tale om ca. 8 timer om ugen fordelt på weekender og et par eftermiddage om måneden. Ansættelsen er indtil videre frem til den 31. januar 2025, men med mulighed for forlængelse.
Vi forestiller os, at du evt. er studerende eller lignende – og gerne med butikserfaring.
Du interesserer dig for modetøj og boligdesign og er indstillet på at give vores kunder en god oplevelse ud over det sædvanlige. Herudover forventer vi, at du er udadvendt, smilende, energisk og pligtopfyldende.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag, en god atmosfære, gode arbejdsforhold og søde kolleger.
Skriftlig ansøgning + CV (Word/PDF – gerne med foto) mærket ”ASSISTANCE/RØDOVRE” sendes pr. mail til [email protected]. Af hensyn til GDPR (Persondataforordningen) skal du ikke oplyse dit fulde CPR.nr. Din ansøgning vil efter ansættelsens afslutning blive slettet i vores system.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Såfremt du ikke har hørt fra os inden for 2-3 uger, er stillingen besat til anden side.
Bahne Rødovre * Rødovre Centrum 120 * 2610 Rødovre
Bahne er en kapitalkæde med 23 store moderne livsstilsbutikker i Danmark. Se mere på www.bahne.dk. Vi er en dynamisk virksomhed, som arbejder med 5 nøgleværdier:
Keep it Simple, Teamwork, Ærlighed, Præstation og Glæde.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir