1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

It- medico og telefoni

Junior Epic Owner til agil IT-projektledelse

Fuldtid

Permanent

Borgervænget 7, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2673633
|
Indrykket for 47 dage siden
Er drømmen om projektledelse en del af dit DNA? Kender du lidt til SCRUM og SAFe5? Har du lyst til at formidle projekter og processer? Kan du gøre IT-sprog forståeligt for kolleger med andre fagligheder? Hvis ja, så har vi brug for dig som vores nye Junior Epic Owner.

Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) er Region Hovedstadens IT-partner. Vi udvikler, implementerer og forvalter løsninger i samarbejde med leverandører og regionens hospitaler, hvor mere end 40.000 medarbejdere er afhængige af vores arbejde for at kunne udføre deres. Vores evne til at lede IT-projekter i en kombination af vandfald- og agile tilgange sikrer timelines og deadlines i en effektiv proces. For hos os handler digitalisering om liv.

Jobbet som Junior Epic Owner
Som Junior Epic Owner i CIMT får du organisatorisk hjemme i Epic Owner-teamet i sektionen LACE. Teamet består i dag af 10 erfarne IT-projektledere, som bliver dine nærmeste kolleger. Teamet har et stærkt fagligt fællesskab samt fokus på trivsel og udvikling. Gennem vores projekter har vi en bred kontaktflade i CIMT og på tværs af regionerne i Danmark.

Du starter som Junior Epic Owner, hvor du bistår dine erfarne kolleger fra teamet og indgår i projekter og opgaver, mens du udvikler dine evner og erfaring. På sigt - når du og teamet vurderer, at du er klar - vil du indtræde på lige fod med de øvrige Epic Owners.

På sigt vil dine opgaver bestå i:

  • ansvar for styring og koordinering af Epics, Features og Stories
  • planlægning, tilpasning og optimering af projektleverancer, milestones og deadlines, samt at forventningsafstemme og kommunikere disse til relevante interessenter
  • sikring af scope og fremdrift, herunder at udvikling af nye features, produkter, processer, systemer og applikationer kører i et sikkert samarbejde med forretning, udviklere, QA, samarbejdspartnere samt support-team
  • identificering af potentielle udfordringer og risici, samt proaktivt at arbejde på og fremføre mulige løsningsforslag
  • udarbejdelse af status, budget, overblik og roadmap.
Vi tilbyder
Hos CIMT vil du gøre en forskel og skabe værdi for Region Hovedstadens patienter, hospitaler og medarbejdere. Her handler opgaverne om liv – så vi er aldrig i tvivl om, hvorfor vi går på arbejde.

Udover meningsfulde opgaver tilbyder vi bl.a.:

  • oplæring i CIMT’s best practice indenfor projektledelse, herunder agile redskaber
  • et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, der er kendetegnet ved et højt fagligt niveau og en fleksibel arbejdsform med kompetente kolleger
  • mulighed for at være med til at præge udviklingen af Region Hovedstadens sundhedsteknologi
  • mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen
  • kantine, kaffeøer og frugtordning
  • sociale sammenkomster som fx sommerfest og julefrokost
  • mulighed for leje af regionens sommerhuse og lejligheder.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med at arbejde i en større organisation med mange interessenter, og at der i din mave bor en IT-projektleder, som måske ikke er blevet forløst endnu.

Du er vores ønskekandidat, hvis du:

  • er god til at formidle i både skrift og tale
  • har en relevant akademisk uddannelse indenfor sundhed eller it
  • har gå-på-mod og en nysgerrig tilgang til opgaver og mennesker
  • kan skabe gode samarbejdsrelationer til interessenter både internt og eksternt
  • besidder overblik og er struktureret samt evner at arbejde selvstændigt, og tager ansvar for dine opgaver
  • er konstruktiv og åben for både at give og modtage feedback
  • er ambitiøs og visionær på organisationens vegne og har en naturlig drivkraft for udvikling.
Det er vigtigt, at du trives med at arbejde på tværs i organisationen, og bidrager med en positiv løsningsorienteret energi i din passion for det gode produkt og det fælles mål.

Hvis du har kender til SCRUM eller andre agile udviklingsmetoder og projektstyringsmodeller, så er det en fordel.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø. Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.

Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Startdato: Snarest muligt.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne sektionschef Alis Birk på telefon 21 68 03 61.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 15. august 2024. Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket her på siden.

Vi afholder samtaler løbende, og glæder os til at høre fra dig.

CIMT – din nye arbejdsplads

Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi stor mangfoldighed. Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, test- vaccinations- og behandlingskapacitet, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Du kan læse mere om Center for IT og Medicoteknologi her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Keylane

    Senior projektleder med sans for kompleksitet

    Fuldtid

    Kigkurren 10, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 22, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Korsikavej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job