Forestil dig at have en kreativ projektlederrolle i DSB’s employer branding team! Og tænk nu, hvis det er dig, som kommunikerer om vores arbejdsplads til fremtidens talenter! Vi leder efter dig, der kan engagere og inspirere gennem medrivende indhold, der viser livet hos DSB indefra! Start din karriere hos os I vores employer branding team får du mulighed for at udvikle dine organisatoriske og kommunikative evner. Du vil samarbejde med universiteter, være frontfigur på messer og hjælpe med at drive vores employee advocacy program, DSBIndefra. Og være med til at skabe synlige kampagner og bidrage til vores ambitiøse initiativer.
”Du skal søge jobbet som Juniorkonsulent (Studerende) i HR Udvikling, hvis du vil arbejde med spændende og kreative HR-udviklingsprojekter i DSB. Det bedste ved mit arbejde er det kollegiale sammenhold, hyggelige samtaler over frokosten eller på kontoret, og selvom vi alle sidder med mange forskellige opgaver/projekter, er der altid kollegaer til at bakke op og spare om udviklingsprojekter og komplekse problemstillinger.” - Fortæller
Line, Juniorkonsulent i HR Udvikling.
I HR Udvikling er vi 16 kollegaer, der arbejder med forskellige udviklingsopgaver. Du vil blive en vigtig del af vores employer branding team, der består af vores Employer Branding Manager, Employer Branding Media Specialist og en Juniorkonsulent. Vi skaber kampagner, der viser, hvordan det er at arbejde hos DSB, og vi har ansvar for rekrutteringskampagner og erhvervsaftaler med universiteter.
Vi forestiller os, at du arbejder ca. 15-20 timer ugentligt. Vi planlægger selvfølgelig din arbejdstid under hensyntagen til dit studie, eksamensperioder m.m.
Vi tilbyder dig et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejdet. Togkortet kan også benyttes i din fritid.
Hvad skal du lave? Som vores nye juniorkonsulent får du ansvar for samarbejder med universiteter og deltagelse på messer. Du vil også bidrage til DSBIndefra, vores ambassadørkorps, hvor du blandt andet skal planlægge indhold til workshops, udvikle på programmet i samarbejde med resten af teamet samt formulere og udsende nyhedsbreve.
Derudover har du en central rolle i at kommunikere vores værdier gennem kreative elementer som flyers, og roll-ups. Du vil præge, hvordan potentielle ansøgere ser DSB.
En typisk arbejdsdag En typisk dag kan starte med at koordinere detaljer med universitetskontakter for kommende messer. Du indsætter de nye detaljer i årshjulet for messer og events.
Efter en god frokost med din kolleger, fortsætter du arbejdet med at udvikle indhold til DSBIndefra og hjælper teamet med ad hoc-opgaver som flyers, roll-ups eller budskaber til SoMe-videoer.
Dine opgaver vil primært være af kommunikativ karakter - Koordinere samarbejder med universiteter og deltage i messer
- Lede og udvikle indhold til vores ambassadørkorps, DSBIndefra
- Bistå med administrative og kreative opgaver
- Udvikle indhold til flyers og roll-ups
Hvem er du? Du er i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse inden for kommunikation, HR eller marketing.
Af personlighed, så vægter vi, at du er positiv og nysgerrig på nye perspektiver og løsninger. Det er helt okay at stille spørgsmål ved det eksisterende og afprøve nye metoder.
Det er også vigtigt, at du har evne og vilje til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge.
Fagligt set søger vi efter kandidater, som har - Erfaring med InDesign, Photoshop og Premiere Pro
- Interesse for at skabe og udvikle
- God kommunikationsevne og tilpasning af budskaber
- Evne til at skabe og vedligeholde professionelle relationer
Hvad kan DSB tilbyde dig? Vi tilbyder alle vores studerende, kandidater, praktikanter og unge nyuddannede at blive en del af vores Young Professionals’ Network.
Et internt netværk for unge fagfolk er nu fuldt operationelt og modtager support fra HR-afdelingen, med aktiv deltagelse fra medlemmernes side.
Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.
Du kan se frem til - Udvikling af dine talenter og færdigheder
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Ansættelse efter gældende AC-overenskomst, herunder pension og mulighed for sundhedsforsikring
Læs mere her om vores
personalegoder og om
DSB som arbejdsplads.
Søg nu Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du er studerende og studieaktiv.
Ansøgningsfristen er
d. 16. februar 2025.
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Upload CV, ansøgning og eksamenspapirer/karakterbeviser.
Du kan også lave din ansøgning som en kort video.
Har du spørgsmål, så ringer du bare til Employer Branding Manager, Trine Lillelund Woollhead på tlf. 24 68 41 03
#LI-Hybrid
#LI-LM1