Er du uddannet jurist eller cand.soc.jur. med praksiserfaring fra det sociale område, og har du lyst til at uddanne fremtidens socialrådgivere og bidrage til vidensgrundlaget på området? Så er du måske vores nye kollega.
Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole (KP) søger en jurist eller cand.soc.jur. med viden og erfaring inden for det sociale område til at varetage undervisnings- samt forsknings- og udviklingsopgaver.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor engagementet i vores kerneopgave – at uddanne dygtige socialrådgivere – er stort! Den konkrete stilling vil være tilknyttet et af de seks teams, der har ansvar for den klassiske studieretning med basis i København. De enkelte teams er tværfagligt sammensat af undervisere funderet i socialt arbejde, jura, psykologi eller samfundsvidenskab, der tilsammen varetager udviklingen og gennemførelsen af undervisning, vejledning og afholdelse af eksamen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Om os
Institut for Socialrådgiveruddannelse har et velintegreret og omfattende forsknings- og udviklingsmiljø, der har fokus på praksisnære og professionsrettede projekter med relevans for uddannelsen og for praksis. Derudover indgår vi i et tæt samarbejde med vores videreuddannelse, der bl.a. udbyder forskellige diplomuddannelser og rekvirerede forløb på det sociale område. Dine opgaver vil således også kunne omfatte forskning, udvikling og videreuddannelse. Vi er en fleksibel arbejdsplads med gode og meget dygtige kolleger og et stærkt og bredt arbejdsfællesskab. Vi udbyder tre studieretninger med hver sin toning: Den klassiske studieretning, den interkulturelle/internationale studieretning og studieretningen med fokus på tværprofessionelt samarbejde omkring tidlig indsats.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. april 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.
Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Milena Bascuñan Skaarup på tlf.: +4524220358.
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 19-02-2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 9.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir