1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København
Udløber snart

Justitsministeriet

Jurastuderende til Justitsministeriets departement

Deltid

Permanent

Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2759268
|
Indrykket for 15 dage siden
I Justitsministeriets departement arbejder vi for at sikre retsstatens grundlæggende principper og for at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund. Justitsministeriets koncern har en stor rolle i det danske samfund, og Justitsministeriets myndigheder arbejder hver dag for at levere højt kvalificerede løsninger, der understøtter regeringens mål og sætter borgeren i centrum.

Justitsministeriet har ansvaret for en række retsområder, herunder strafferet, formueret, statsret, menneskerettighederne, civilprocesret og EU-ret. I ministeriet yder vi bl.a. juridisk rådgivning til regeringen og andre myndigheder, udarbejder ny regulering inden for Justitsministeriets ressortområde, svarer på folketingsspørgsmål og borgerhenvendelser og meget andet.

Vi tilbyder
dig et studierelevant job i et spændende og stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet vægtes højt. Du vil blive tilknyttet et af departementets kontorer. Arbejdet varierer alt efter kontorplacering, men består bl.a. i udarbejdelse af notater, konkret juridisk sagsbehandling, informationssøgning mv.

Vi søger jurastuderende til flere kontorer bl.a. i Lovafdelingen, Politi- og Strafferetsafdelingen og Sikkerhedsafdelingen. Hertil kommer, at Danmark i 2. halvår af 2025 overtager EU-formandskabet, hvor der også vil være en række opgaver og aktiviteter på Justitsministeriets område, som skal forberedes, planlægges og eksekveres. Du kan læse mere om de forskellige afdelinger og fagkontorer i Justitsministeriet på vores hjemmeside (Departementet | Justitsministeriet).

Et studenterjob hos os vil give dig et godt indblik i arbejdet som fuldmægtig i Justitsministeriets departement, og der vil være mulighed for at kunne rokere mellem kontorer og derved få indblik i forskellige fagområder og arbejdsprocesser.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil udgøre 15 timer. Der vil efter aftale med den konkrete kontorchef være mulighed for at holde fri i eksamensperioderne. Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Vi søger
dygtige og motiverede jurastuderende. Du skal have overstået 1. år på jurastudiet.

Du kan søge
stillingerne elektronisk, og din ansøgning skal være modtaget inden udgangen af den 24. november 2024.

Ansøgningen vedlægges CV, karakterudskrifter og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Find mere information om Justitsministeriets område på www.justitsministeriet.dk under punktet Karriere. Du er desuden velkommen til at kontakte fuldmægtig Klara Seirup Særkjær på telefon +45 20 20 69 94 eller [email protected], hvis du har spørgsmål til ansættelse som student i Justitsministeriets departement.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Beskæftigelsesministeriets departement

    Student med politisk tæft

    Deltid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Midtermolen 3A, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Alexandriagade 8, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job