1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Randers

Byrådssekretariatet

Juridisk studentermedhjælper til Byrådssekretariatet

Deltid

Tidsbegrænset

Laksetorvet 1, 8900 Randers C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2772743
|
Indrykket for 2 dage siden
Vil du styrke din juridiske profil og få værdifuld erfaring tæt på det politiske styre? Byrådssekretariatet søger en engageret studentermedhjælper, der ønsker at få indblik i og bidrage til arbejdet i kommunens juridiske maskinrum.

Som studentermedhjælper vil du blive en del af et team af dygtige jurister og få mulighed for at komme helt tæt på arbejdet med juridiske problemstillinger inden for kommunalret, forvaltningsret, databeskyttelse og offentlighedsloven, sekretariatsbetjeningen af borgmester, byråd, økonomiudvalg og direktion og rådgivningen til kommunens fagforvaltninger.

Stillingen giver dig en unik chance for at kombinere teori og praksis og styrke din forståelse af offentlig forvaltning og politisk betjening.

Hvordan ser din rolle i hverdagen ud?
Du kommer blandt andet til at arbejde med
  • Opgaver relateret til forberedelse af Kommunalvalg
  • Aktindsigter og indsigtssager
  • Habilitetsnotater
  • Kommunalfuldmagtsspørgsmål
  • Øvrige juridiske og administrative ad hoc-opgaver

Hvad er din profil?
Du er jurastuderende, minimum på 3. semester.

Du bidrager med opdateret juridisk viden og evner at arbejde systematisk med overblik og struktur. Vi lægger stor vægt på, at du har et skarpt blik for kvalitet – både i detaljerne og i det samlede billede. Det er vigtigt for os, at du er motiveret for at lære og samtidig bringe dine kompetencer i spil, både som en del af det juridiske team og som en værdifuld medspiller i hele sekretariatet.

Som studentermedhjælper i Byrådssekretariatet får du
  • Værdifuld erhvervserfaring i en af landets 6-byer
  • Et stærkt juridisk og professionelt fællesskab
  • Gode kolleger med forskellige faglige baggrunde, der arbejder tæt sammen

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en arbejdstid på 7-10 timer ugentligt. Du har mulighed for at få indflydelse på timetal og mødetid.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling med udløb pr. 31. december 2025, eventuelt med mulighed for forlængelse.

Stillingen ønsker besat pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chefjurist Ulla Marcus, telefon 51 56 20 06 eller mail [email protected]

Om Byrådssekretariatet
Byrådssekretariatet er en del af staben Politik, Jura og Kommunikation, som arbejder tæt på kommunens øverste ledelse og det politiske niveau. Staben består af 28 medarbejdere, hvoraf Byrådssekretariatet udgør en enhed med 10 dygtige kolleger med forskellige faglige baggrunde, herunder HK'ere, AC-generalister og jurister. Sekretariatet har ansvaret for at understøtte byrådet, borgmesteren samt kommunaldirektøren og direktionen i deres arbejde. Derudover yder staben juridisk bistand til hele alle forvaltninger, og det juridiske felt spænder derfor vid
t.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Randers
Studentermedhjælper
Midtjylland
Kontor og administration
Randers
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    NV-Randers A/S

    Vi søger en alsidig, struktureret og dynamisk koordinator til forskellige opgaver på vores kontor i Randers.

    Fuldtid

    Overvænget 9, 8920 Randers NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Deltid

    Exners Plads 7, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Kærshovedgård 17, 7430 Ikast, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job