1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Juridisk Rådgivning

Juridisk chef til Lederne

Fuldtid

Permanent

Vermlandsgade 65, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2825024
|
Indrykket for 3 dage siden

Vi søger en juridisk chef, som er ansvarlig for ét af vores juridiske teams i Lederne. Du vil blive en del af JUR-ledergruppen med reference til afdelingschefen. 

I Lederne arbejder vores dygtige og engagerede juridiske konsulenter og advokater hver dag med at rådgive, forhandle og føre ansættelsesretlige sager for vores over 135.000 medlemmer i Danmarks største faglige organisation for ledere og kommende ledere. Vi er stolte af vores høje medlemstilfredshed, og vi bestræber os hele tiden på at være tilgængelige og levere professionel og personlig rådgivning, som bidrager til et trygt arbejdsliv for vores medlemmer.  

Stillingen 
Som Juridisk chef vil du være ansvarlig for, at dit team bidrager til Juridisk Rådgivnings (JUR) mål, og du vil arbejde med vores tre kerneområder: 1) Daglig ledelse, samarbejde og trivsel 2) Medlemsrådgivning- og tilfredshed 3) Forretningsudvikling og innovation.  

Dine opgaver vil være:  

  • Daglig ledelse af medarbejdere i dit team. Fortsat skabe motiverende rammer og trivsel, faglig udvikling, videndeling og samarbejde i teamet. Opfølgning på processer i leder-årshjulet. Være en aktiv del af JUR-ledergruppen, som skaber retning og sammenhængskraft på tværs af JUR, og som fælles er ansvarlige for at opnå JUR’s målsætninger. En vigtig kommende opgave er - i fællesskab med den øvrige JUR-ledergruppe - at planlægge og implementere de relevante strategiske retninger og ambitioner i Ledernes 2030-strategi i JUR.  
  • Sikre kvalitet af den juridiske rådgivning og medlemsservice, optimal ressourceudnyttelse, fordeling af opgaver, støtte medarbejderne i fremdrift og prioritering af sager i den samlede sagsportefølje og sparring. Udvikle sagsbehandlingen både ift. det juridiske, kommunikative og den betroede rådgiver-rolle overfor vores medlemmer.  
  • Proces-, produkt- og forretningsudvikling i JUR og Lederne. Bidrage til transformation af medlemsrejsen og medarbejdernes hverdag gennem ny teknologi, medlemsserviceinitiativer og produkter på tværs af JUR og Lederne, så vi i Lederne udvikler vores rolle som medlemmets betroede rådgiver.

Juridisk Rådgivning  består af 130 medarbejdere, heraf 66 jurister fordelt i 4 juridiske teams og et juridisk callcenter. Størstedelen af medarbejderne arbejder som en juridisk tværgående enhed, som varetager den daglige juridiske rådgivning af vores medlemmer. Vi arbejder med specialiserede fagområder, brancher og funktioner, så vi altid rådgiver ud fra medlemmets behov og dermed også sikrer, at medarbejdernes kompetenceudvikling er opdateret ift. lovgivning, markedet og de nyeste tendenser. Vi arbejder kontinuerligt med forskellige interne initiativer, som f.eks. interne kurser i JUR,  buddy-ordning, segmentering, sparringsmøder, formel og uformel videndeling m.v., og vi prioriterer læring og udvikling for alle gennem et stærkt og fagligt fællesskab og gode relationer.  

Din profil 
Vi søger efter dig, der: 

  • Har erfaring med og er motiveret af ledelse og udvikling af mennesker og organisation.  
  • Tager ansvar, skaber følgeskab og leverer ambitiøst, som er vores interne lederstjerner, og som du tilslutter dig i din egen ledelsespraksis og adfærd.  
  • Betragter ledelse som en del af din faglighed. Du bidrager til en konstruktiv feedback kultur og derigennem fokuserer på at øge din egen selvindsigt og lederkompetencer. Det er vigtigt, at du er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer.  
  • Inspirerer, involverer og engagerer dine medarbejdere til at trives i deres arbejde og tager ansvar for en kultur, hvor alle trives og bidrager til fælles mål. 
  • Har interesse for eller erfaring med forandringsledelse og motiverer til forandringer, herunder planlægge og gennemføre forandringer på tværs af JUR. 
  • Er en tydelig, empatisk og overbevisende kommunikator både opad, til siden og nedad i organisationen.  
  • Har minimum 10 års erfaring som jurist og har erfaring med ledelse af en driftsorganisation bestående af jurister fra enten en faglig organisation, offentlig eller en privat virksomhed. Kendskab til ansættelsesret og/eller rådgivning af selvstændige er ønsket, men ikke et krav.  
  • Er en engageret og positiv kollega, som får 40 lederkollegaer på tværs af Lederne. 
     

Vi tilbyder – Lederne som arbejdsplads 

Du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere, som dagligt arbejder for at yde tryghed for de danske ledere således, at de kan udøve god ledelse. Du vil få en afvekslende arbejdsdag, med god plads til individuel tilrettelæggelse af opgaver.  

Vi tilbyder en professionel og uformel arbejdsplads, hvor der er frie rammer i et fagligt spændende job sammen med engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer. 

Vi har blandt andet syv ugers ferie, sundhedsforsikring, tandlægeforsikring, ulykkesforsikring, sportsaktiviteter, kantineordning fra Meyers herunder mulighed for takeaway, massageordning m.m. 

Vores kontor ligger på Vermlandsgade 65, 2300 København S med fri parkering. Vi gør det nemt at cykle eller benytte offentlig transport til arbejdspladsen og tilbyder muligheden for at arbejde hjemme op til 2 dage om ugen.  

Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., til at søge stillingen. 
 

Lyder stillingen som noget for dig? 

Selvom du måske ikke opfylder alle stillingens krav, håber vi at høre fra dig. Vi ønsker ikke en ansøgning, men foretrækker at modtage dit CV, hvori du kort på 10-15 linjer beskriver din motivation for stillingen. Ansøgnignsfristen er d. 10. februar 2025. Skulle vi finde det rette match inden ansøgningsfristen er udløbet, forbeholder vi os retten til at lukke stillingen.   

I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os billede på dit CV. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef for Juridisk Rådgivning Mette Stimpel Stenled på mobil telefon: 27 20 28 29 eller på mail: [email protected]   

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Juridisk Chef
København
Juridisk Chef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Fonden for Almen Praksis S/I

    Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg

    Jurist til Forskningsenhederne for Almen Praksis

    Fuldtid

    København, Odense, Aalborg, Aarhus

    Indrykket for 16 dage siden

    Brænder du for at sætte dine juridiske kompetencer i spil i forhold til en bred vifte af opgaver omhandlende bl.a. kontrakter og samarbejdsaftaler, GDPR-relaterede spørgsmål samt personalejura? Og er ... Læs mere
    Fonden for Almen Praksis S/I
    Nyt job

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 59, 1560 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Niels Hemmingsens Gade 19-21, 1153 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Nørregade 7B, 1165 København K, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job