1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Albertslund

National enhed for Særlig Kriminalitet - Ejby

Juridisk fuldmægtig til National enhed for Særlig Kriminalitet

Fuldtid

Permanent

Ejby Industrivej 125, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2734979
|
Indrykket for 8 dage siden

Har du lyst til at prøve kræfter med juridisk rådgivning og sagsbehandling i Danmarks stærke efterforskningsenhed, som arbejder med bekæmpelse af den mest komplekse, organiserede, økonomiske og it-relaterede kriminalitet? Motiveres du af en hverdag, hvor du har en central rolle og dit arbejde giver mening for andre end bare dig selv? Og trives du med ansvar og mulighed for at få indflydelse? Så har du nu muligheden for at blive en del af ledelsessekretariatet i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi søger en kollega, gerne med erfaring fra politi eller anklagemyndighed, som bl.a. kan levere juridisk tværgående sparring i en spændende organisation med en række stærke faglige specialkompetencer.
 

Din nye hverdag

Dine opgaver bliver juridisk sparring, rådgivning og sagsbehandling uden for strafferetsplejen. Du får et bredt indblik i NSK’s virksomhed, ligesom du kommer til at samarbejde med mange forskellige faggrupper og interessenter relateret til NSK. 
Derudover kommer du til at besvare høringer og folketingsspørgsmål samt udarbejde vejledninger og retningslinjer til de politiansatte. Du vil ligeledes skulle behandle konkrete sager af mere forvaltningsretlig karakter, såsom aktindsigt, klagesager mv.

 

Du kan i et vist omfang blive inddraget i opgaver relateret til ledelsesstøtte af NSK’s øverste ledelse, herunder forberedelse af mødemateriale, opfølgning på møder samt forelæggelse af sager. Ledelsessekretariatet er en del af NSK’s stab og består af en sekretariatschef og 13 engagerede medarbejdere. Vi ønsker at understøtte NSK med juridisk sparring på den mest effektive og professionelle måde. Vi har en positiv og uformel omgangstone, høj faglighed og gode kolleger, som brænder for deres arbejde. Hertil kommer spændende og afvekslende faglige udfordringer og gode muligheder for personlig udvikling.
 

Vores nye kollega

Du er uddannet cand.jur. og det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdsgange og beslutningsprocesser i politi og anklagemyndighed. Vi søger både mindre erfarne og mere erfarne fuldmægtige.

 

Du trives i en stor organisation, som hele tiden påvirkes af politiske beslutninger. Du har politisk forståelse, gode analytiske evner og er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt. Det kendetegner din arbejdsstil, at du er struktureret og omhyggelig. Du er i stand til at opsøge viden og sætte dig ind i nye fagområder samt gennemskue komplekse juridiske problemstillinger. Ligesom du kan finde frem til pragmatiske og effektive løsninger og træffe beslutninger.  Du er udadvendt, initiativrig og optimistisk af natur. Du er en holdspiller, der sætter pris på et godt samarbejde, vidensdeling, faglig sparring og et godt grin.
 

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation som fuldmægtig.
Hvis du er tjenestemand i politiet, kan du bevare denne ansættelsesform.

 

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet, Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.


Din arbejdstid vil være 37 timer pr. uge inkl. frokost. Arbejdstiden vil primært være inden for normal kontortid.


Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde den gennem hele din ansættelse.
Stillingen kan besættes så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer, at det bliver senest 1. marts 2025.
 

Vi forventer at afholde samtaler ultimo uge 44.
 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Louise Spangsberg Lundsager, tlf. 2279-7693.


Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.job.politi.dk/.


Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. 
Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter bedes uploadet i pdf-format. Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil.  
 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.


OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt. De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.  Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning. I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.  NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Albertslund
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
Albertslund
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Albertslund Kommune

    Albertslund Kommune - Organisation og Politik

    Vil du have et spændende job som personalejurist i Albertslund Kommune?

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du uddannet jurist og med interesse indenfor personalejuraen? Og er du god til at rådgive og vejlede ledere om tolkning af lovgivning, strategiske indsatser og konkrete personalesager? Vil du være ... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Albertslund Kommune

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du en erfaren jurist med stærke analytiske og gode kommunikative evner, der med gennemslagskraft og rummelighed kan levere skarp og kvalificeret rådgivning til såvel direktører, chefer, ledere og m... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Albertslund Kommune

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du en erfaren jurist med en lyst til at tage det næste skridt i din karriere? Har du faglig autoritet og kan yde juridisk rådgivning til såvel direktører, chefer, ledere og medarbejdere? Kan du bid... Læs mere
    Albertslund Kommune

    Fuldtid

    Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job