1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Juridisk kontorchef til Afgifter

Fuldtid

Permanent

Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2696160
|
Indrykket for 73 dage siden
Vil du bidrage til den grønne omstilling, og synes du afgifter spændende. Vi søger en fagligt stærk kontorchef til 14 erfarne og specialiserede medarbejdere, der udgør Skattestyrelsens jura-kontor inden for energi-, miljø og punktafgiftsområdet.

Opgaven kræver fokus på faglighed, styring, trivsel og udvikling
Som kontorchef har du det faglige ansvar for kontorets opgaveløsning. Samtidig har du det daglige ansvar for kontorets personale, økonomi og udvikling samt planlægning, prioritering og styring. Du skal dermed både fungere som drifts- og personaleleder og som faglig sparringspartner for dine medarbejdere indenfor dit område. Du skal sætte retning, sikre målopfyldelse inden for dit eget område og skabe sammenhæng mellem den overordnede strategi og opgaverne i dit kontor.

Din kontaktflade vil spænde bredt internt i Skattestyrelsen, da kontoret er rådgiver for de øvrige forretningsområder. Du kommer – ikke mindst i kraft af den lovkoordinerende funktion – også til at arbejde tæt sammen med Skatteministeriets departement i forhold til det lovforberedende arbejde, ligesom du også vil have en tæt kontakt til relevante styrelser og eksterne organisationer.

Du bliver en del af ledergruppen i Skattefaglig afdeling i Jura i Skattestyrelsen, hvor vi har et tæt samarbejde omkring afdelingens opgaver, drift og den strategiske udvikling.

Indenfor fagområdet har kontoret bl.a. ansvaret for:

  • forberedelse af principielle bindende svar, der afgøres af Skatterådet
  • ministerbetjening og lovforberedende arbejde
  • håndtering af principielle sager i Landsskatteretten og ved domstolene i samarbejde med Kammeradvokaten og Skatteministeriet
  • skrive og opdatere Den juridiske vejledning til brug for Skattestyrelsens medarbejdere og understøtte videndeling i skattestyrelsen på de skattejuridiske områder
  • agere sparringspartner for øvrige enheder i Skattestyrelsen i bl.a. vejlednings- og kontrolopgaver, herunder indsatsprojekter
  • undervisning af Skattestyrelsens medarbejdere
Kontoret deltager desuden i forskelligt internationalt arbejde på afgiftsområdet.

Fagligt stærk og løsningsorienteret leder med flair for personaleledelse
Vi forestiller os at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende. Du har erfaring med, eller mod på, personaleledelse kombineret med en høj juridisk faglighed – meget gerne inden for afgiftsretten.

For at få succes i rollen, lægger vi vægt på at:

  • du er fagligt stærk med solid erfaring og gode kommunikationsevner
  • du har erfaring som faglig sparringspartner og har styr på, hvordan du giver sparring som dels hjælper dine medarbejdere i opgaveløsningen, men som også er med til at udvikle deres faglighed
  • du kan tale med folk - både dine egne medarbejdere, men også dine kolleger fra resten af organisationen og eksterne samarbejdspartnere
  • du er en tydelig leder med øje for dine medarbejdere og deres trivsel
  • du styrer – og prioriterer - med sikker hånd, sætter rammer og udstikker retningen på både kort og lang sigt
  • du har forretningsforståelse og politisk tæft, arbejder løsningsorienteret og bevarer hele tiden overblikket, så vi også arbejder koordineret på tværs af kontorerne i Skattefaglig afdeling
  • du lægger vægt på at arbejde sammen om at nå fælles mål – såvel i kontoret og som i afdelingen
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”søg stillingen” senest fredag d. 13. september 2024 kl. 12.00. Der vil indgå en logisk analyse og en personprofil i ansættelsesforløbet. Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende og 2. samtaler slut uge 38 og start uge 39.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til underdirektør Jesper Wang-Holm på 22 40 20 15.

Forud for ansættelsen vil der desuden blive indhentet en straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål, men der vil eventuelt være mulighed for varig ansættelse.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Alle 25, 2300 København S.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigsadvokaten

    Advokaturchef til Sydøstjyllands Politi

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job