Vil du udvikle dine juridiske og personlige kompetencer i ét af Slotsholmens bedste juridiske kontorer?
Vi søger dygtige og ambitiøse jurastuderende til vores studenterteam. Om kontoret Jura er ansvarlig for den juridiske betjening af Miljø- og Ligestillingsministeriets politiske og administrative ledelse. Vi fungerer som ”husadvokat” og arbejder tæt på den øverste ledelse. Kontoret består i øjeblikket af fem jurastuderende og 17 jurister.
Jura har det overordnede ansvar for ministeriets regelproduktion og rådgiver om:
- Forvaltnings- og forfatningsretlige spørgsmål.
- Miljølovgivningen.
- Lovgivningsproceduren i Folketinget.
- EU-ret og anden international ret, herunder spørgsmål i forbindelse med traktatkrænkelsessager mod Danmark og andre retssager ved EU-Domstolen.
Kontoret varetager også Miljø- og Ligestillingsministeriets rolle som fast medlem af Juridisk Specialudvalg, der rådgiver regeringen om EU-retlige spørgsmål.
Hvad kommer du til at arbejde med? Du kommer tæt på aktuelle miljøpolitiske sager, og du får et indblik i det juridiske arbejde i en politisk styret organisation. Du indgår i et nært samarbejde med vores øvrige jurastuderende og kontorets jurister om de mange forskellige og komplekse juridiske arbejdsopgaver.
Som studentermedhjælper i Jura får du hurtigt ansvar, du bliver dygtig til juridisk arbejde, og du bliver knivskarp til at levere inden for korte frister.
Dine arbejdsopgaver vil være varierende og bl.a. bestå i at: - Bistå kontorets jurister i forbindelse med konkret juridisk sagsbehandling, herunder udarbejdelse af udkast til afgørelser og notater samt informationssøgning.
- Kvalitetssikre love og bekendtgørelser samt indlæse retsakter på Retsinformations hjemmeside og notificere gennemførelse af EU-retsakter.
- Hjælpe med afholdelse af juridiske kurser, seminarer og lignende.
- Overvåge verserende sager ved EU-Domstolen med henblik på ministeriets afgivelse af skriftlige eller mundtlige indlæg før domsafsigelsen.
Vores forventninger til dig Du er jurastuderende med et højt fagligt niveau og har kendskab til og interesse for forfatningsret, forvaltningsret og EU-ret.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Er god til at formidle skriftligt og mundtligt.
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
- Er hjælpsom og fleksibel over for at løse mange forskellige typer af opgaver.
- Er god til at samarbejde og søge sparring, når det er relevant.
- Har lyst til at arbejde med miljø- og naturregulering i et politisk miljø.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, Frederiksholms Kanal 26,
1220 København K.
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen. Timerne fordeles på 2-3 dage i ugen efter aftale, så det kan passe med dine studier. Der er fleksibilitet omkring eksamenslæsning.
Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte specialkonsulent Benjamin Turner på tlf. 21 83 92 35, hvis du vil høre mere om stillingen.
Du kan læse mere om Miljø- og Ligestillingsministeriet på
www.mim.dk.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at trykke på ”Søg stillingen” nederst i stillingsopslaget. Ud over din motiverede ansøgning bedes du vedhæfte CV, eksamenspapirer (med karakterer) og evt. relevante udtalelser senest
søndag den 6. april 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 15 med henblik på opstart snarest muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.