1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Vesterbro

Juridisk teamkoordinator

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2808813
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du lyst til at arbejde med, hvordan vi sikrer mere vedvarende energi i Danmark og andre projekter med stor samfundsmæssig betydning? Og har du mod på at have det juridiske ansvar for administration og udvikling af lov om statsligt udpegede energiparker? Så er du måske vores nye kollega i Kontoret for udbygning af VE på land.

Om Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Kirkeministeriet. Vi har ansvar for en bred vifte af opgaver inden for plan- og landdistriktsområdet og bidrager til at udvikle et sammenhængende Danmark med balance mellem by og land, så der er gode muligheder for at leve, arbejde og bo i hele landet.

Aktuelt har styrelsen en stor og vigtig opgave med, hvordan der kan sikres en hurtig forøgelse af produktionen af vedvarende energi på land fra vindmøller og solceller i Danmark samt udbygning af PtX mv. Kontoret for udbygning af VE på land har ansvaret for administration af lov om statsligt udpegede energiparker, samt en række opgaver inden for VE og udbygning af elinfrastruktur, herunder opgaver med ophæng i VEIII-direktivet.

Vores sager om fysisk planlægning og vedvarende energi har ofte stor politisk og mediemæssig bevågenhed.

Om opgaverne
I juni 2022 indgik en bred kreds af Folketingets partier ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”. Aftalen indebærer, at der skal sikres rammer for en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. For at det kan lykkes, skal der gennemføres en omfattede fysisk arealplanlægning i hele landet. Plan- og Landdistriktsstyrelsen arbejder, med inddragelse af bl.a. Energistyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Erhvervsstyrelsen, mod dette mål med de statsligt udpegede energiparker. Samtidig arbejdes der med, hvordan den kommunale VE-planlægning kan fremmes, ligesom vi bistår Energistyrelsen og Energinet i planlægning for store infrastrukturprojekter til fremtidssikring af elnettet.

De konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:

◾ juridisk ansvar for administration og udvikling af lov om statsligt udpegede energiparker,
◾ betjening af ministeren for byer og landdistrikter,
◾ udarbejdelse af ny lovgivning, herunder landsplandirektiver for store infrastrukturprojekter, og
◾ vejledning om rammer for kommune- og lokalplanlægning for projekter i statsligt udpegede energiparker.

Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og samspillet mellem forskellige fagligheder sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen. Fælles ansvar understøtter klare arbejdsgange, prioritering og trivsel. Vi arbejder tæt på de politiske beslutningsprocesser og ofte på tværs af forskellige ministerier. Vi løser vores opgaver i tæt dialog med kommunerne og i samarbejde med eksterne interessenter. Vi er drevet af at kunne gøre en forskel, og af at vores daglige arbejde og sagsbehandling kan gøre en forskel for den fysiske planlægning i Danmark.



Om dig
Vi søger en kandidat med juridisk baggrund (cand.jur eller cand.merc.jur), der har interesse for og erfaring med at arbejde i et politisk ledet system.

Du kan også have erfaring med arealregulering og fysisk planlægning for tekniske anlæg. Du har interesse for at arbejde tæt på de politiske beslutninger og kan lide at tænke nyt og finde løsninger. Du er metodisk og analytisk stærk og kan formidle komplekse sammenhænge skarpt og forståeligt. Du har gode samarbejdsevner og tager selvstændigt ansvar. Du motiveres af ambitiøse krav og er ikke bange for at have travlt i perioder. Du sætter samtidig pris på et godt fagligt fællesskab, hvor vi samarbejder om at finde de bedste løsninger.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse vil ske som special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer, og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem AC og skatteministeriet. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen.

Der vil være perioder med en højere arbejdsbelastning, men vi tilstræber at tilrettelægge arbejdet fleksibelt og med respekt for, at der skal være god plads til fritid og familieliv. Der er mulighed for hjemmearbejde, hvor der bliver stillet relevant udstyr og inventar til rådighed.

Er du interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mathias Vogdrup-Schmidt på [email protected].

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og ansøgningsfristen er onsdag den 22. januar 2025 kl. 12.00.

Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV, Dokumentation for uddannelse (eksamenspapirer), samt eventuelle referencer.

Vi forventer at afholde samtaler ultimo januar 2025.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

    Faglig stærk jurist til Klimadatastyrelsen

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at sætte dine juridiske kompetencer i spil i forhold til en bred vifte af opgaver omhandlende bl.a. kontrakter og samarbejdsaftaler, GDPR-relaterede spørgsmål samt personalejura? Og er ... Læs mere
    Fonden for Almen Praksis S/I

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job