Er du jurist eller erfaren byplanlægger, og interesserer du dig for byudvikling og planloven? Vil du være til at udvikle København til en endnu mere levende, ansvarlig og mangfoldig by? Så er det dig, vi søger!
Område for Byplanlægning i Teknik- og Miljøforvaltningen søger ny kollega med erfaring indenfor planjura, der vil være med til at skabe verdens bedste by.
Målet er enkelt: Vi gør det sammen, vi gør det ordentligt, og vi gør det for København. København skal være verdens bedste by at være i og leve i. Du vil bl.a. kunne læse flere af vores politikker på hjemmesiden Bolig, byggeri og byliv | Københavns Kommunes hjemmeside.
Om jobbet og dine arbejdsopgaver
I Område for Byplanlægning er vores primære opgave at lave lokalplaner og byggesager for nyere lokalplaner og i byudviklingsområderne. Vi arbejder med en række spændende projekter og opgaver, fx udvikling af Jernbanebyen, og hvordan vi skal fortolke klimahensynet i det generelle arbejde med lokalplanarbejdet.
Omdrejningspunktet for dine opgaver er planloven. Du vil skulle fungere som intern rådgiver i forhold til juridiske spørgsmål i arbejdet med lokalplaner og byggesager. Udover en stærk faglighed er det vigtigt, at du har god politisk forståelse og trives i en arbejdsdag med mange forskellige opgaver.
Du vil indgå i et team på i alt otte jurister, som deltager i lokalplanprojekter sammen med andre relevante faggrupper. Du vil også have selvstændigt ansvar for sager til ledelse og politikere samt deltage i tværgående opgaver og udviklingen af politiske strategier. Det betyder, at du både får mulighed for at gå i dybden med juraen og udvikle dine evner indenfor tværfagligt samarbejde og projektledelse. Du vil have ansvar for opgaver, hvor krydsningsfeltet mellem de planlægningsmæssige problemstillinger og juraen kræver afklaring og afprøvning. Det kan fx være i relation til bynatur, bevaringsværdier eller klimahensyn. Derudover vil du også i mindre omfang kunne være projektleder for egne lokalplaner.
Vi lægger vægt på et godt sammenhold i teamet, og vi hjælper hinanden med sparring og vidensdeling med bl.a. to ugentlige teammøder og årlige temamøder med fokus på konkrete juridiske problemstillinger. Vi er også seriøse med at give en så god onboarding som mulig og har bl.a. buddy-ordninger og et fælles digitalt onboardingsystem. Der vil også være gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt, og sagernes kompleksitet vil vokse i takt med, at du får mere erfaring med vores arbejdsgange.
Om dig
Hvis du trives med at komme helt tæt på sagerne og de konkrete problemstillinger og motiveres af at se dit arbejde være med til at forme vores hovedstad, så er arbejdsopgaverne hos os noget for dig! Du vil få mulighed for at arbejde med et område, der har stort politisk fokus.
Her vil du gennem lokalplaner arbejde direkte med opførelse af nye bygninger, byrum og boliger. I Område for Byplanlægning arbejder vi for at skabe mest mulig kvalitet i Københavns byudvikling. Du er med til at sikre kvalitet og overholdelse af de vedtagne politiske og juridiske rammer i de enkelte projekter. Vi samarbejder med bygherrer, rådgivere, udviklingsselskaber, en lang række andre interessenter samt borgerne i byen.
Vi ser gerne, at du
Om os
Stillingen er placeret i juristteamet i Område for Byplanlægning. Området har cirka 90 medarbejdere, der arbejder med lokalplaner, byggesager og byudvikling.
Du kommer til at arbejde sammen med ca. 350 dedikerede kolleger i afdelingen Klima og Byudvikling, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i. Afdelingen har fire områder, to enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, jorddeponi, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by, og analyser.
Som medarbejder i Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem sammen – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og i øvrigt efter forhandling med den faglige organisation.
Vi har flextid og mulighed for at arbejde hjemme op til to dage om ugen. Der må påregnes fuldt fremmøde på arbejdspladsen i indkøringsperioden.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men forventer ansættelse fra den 1. november 2024.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Tina Strand Auken på 3061 0145.
Upload dit CV og bevis for din uddannelse samt evt. øvrige relevante dokumenter.
Søg via linket senest søndag den 8. september 2024
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir