1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Sønderborg

Landbrugsstyrelsen

Jurist med fokus på miljøbeskyttelse og dyrevelfærd

Fuldtid

Permanent

6440 Augustenborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2851761
|
Indrykket for 4 dage siden
Er du jurist og ønsker du at gøre en forskel inden for miljøbeskyttelse og dyrevelfærd? Vil du arbejde med spændende opgaver i en stor organisation, hvor samarbejde er nøglen? Så har vi den perfekte mulighed for dig i Særlig Kontrol i Augustenborg.

Bliv en del af Team Konditionalitet og krydsoverensstemmelse (Team KKO)
I Team KKO arbejder vi med EU's konditionalitetsregler, som er de grundlæggende krav, landbrugere skal overholde for at få støtte fra EU. Disse regler handler især om dyrevelfærd og miljø, og vores team er ansvarligt for at udarbejde kontrolprocedurer og støtte vores kontrollører. Vi træffer afgørelser i kontrolsager, sikrer kvaliteten af vores arbejde og implementerer nye regler. Derudover arbejder vi med juridiske afklaringer og aktindsigter.

Vi er et team bestående af 13 dygtige og engagerede medarbejdere med både jordbrugsfaglig og juridisk baggrund. Vi har en positiv arbejdskultur med højt til loftet, hvor trivsel og godt humør er i fokus.

Dine arbejdsopgaver

  • Sammen med dine juristkolleger, og i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i teamet, sikrer du, at de forvaltningsretlige rammer for vores kontrolarbejde er på plads
  • Du hjælper med at behandle komplekse sager og sager om genoptagelse, forsæt og force majeure
  • Du bidrager med juridisk sparring både internt i teamet og på tværs af organisationen
  • Du afklarer specifikke juridiske spørgsmål om konditionalitetsreglerne for kolleger, landbrugere, konsulenter og andre myndigheder.
Vi søger dig, der

  • Er uddannet jurist, uanset om du er nyuddannet eller erfaren, og har lyst til at arbejde med forvaltning inden for landbrugsområdet
  • Kan arbejde selvstændigt, men også sætter pris på at samarbejde med andre faggrupper og værdsætter gode relationer
  • Er nysgerrig, ansvarsfuld og trives i en varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor politiske aspekter altid spiller ind.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår som fuldmægtig i henhold til relevant overenskomst for akademikere i staten. Afhængigt af erfaring og kompetencer er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Der er tale om en fuldtidsstilling, der ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, herunder mulighed for hjemmearbejde.

Vi investerer i medarbejderudvikling med løbende efteruddannelse, alt sammen i et positivt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og åben kommunikation er i fokus.

Du har mulighed for deltagelse i vores personaleforenings aktiviteter og sociale arrangementer.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Eva Rosenørn på telefon 22689615.

Du kan læse mere om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en motiveret ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest søndag den 9. marts 2025.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Syddanmark
Jurist
Sønderborg
Specialkonsulent
Syddanmark
Specialkonsulent
Sønderborg

Andre job der minder om dette

    Syddansk Universitet

    Academic advisor in SDU Sønderborg (2564)

    Deltid

    Alsion 2, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Smedevænget 8, 6430 Nordborg, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Medarbejder til JURA i Vejle Kommune med særligt fokus på salg af parcelhusgrunde Vil du være med til at udvikle Vejle Kommune? Brænder du for salg af fast ejendom og evner du både overblikket og at h... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job