1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Frederiksberg
Nyt job

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Jurist med interesse for forvaltningsret og aktindsigt (fuldtid/deltid (25-32 timer))

Fuldtid

Permanent

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2731188
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du lyst til at arbejde på et kontor, hvor godt kollegaskab og arbejdsglæde er i højsædet? Vil du gerne arbejde med forvaltningsret og hjælpe dine kollegaer med at løse særligt spændende sager om aktindsigt? Så har du chancen for at blive en del af et engageret og dynamisk team.

Om stillingen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) arbejder med at sikre velfungerende IT-løsninger til hele Skatteforvaltningen gennem udvikling, drift og vedligeholdelse af såvel nye som eksisterende IT-systemer. Arbejdet i UFST, med at sikre IT-systemernes overholdelse af forvaltningsretlige krav, samt håndtering af anmodninger om aktindsigt på styrelsens område, er forankret i et team af medarbejdere i kontoret ”Sourcingsekretariat og Forvaltningsjura”.

Teamet er under opbygning, og vi søger derfor en jurist, der har lyst til at rådgive kollegaer og ledelse indenfor forvaltningsretten og aktindsigt, og til at indgå som en del af et tværfagligt kontor med et godt socialt miljø, hvor sparring og samarbejde vægtes højt.

”Vi har taget de første skridt imod at forankre en stærk forvaltningsretlig faglighed i styrelsen, men der er stadig et væld af muligheder, hvor nye ansøgere kan sætte deres personlige præg på udviklingen. For en dygtig og velfunderet jurist vil der være særdeles højt til loftet, ligesom vi kan tilbyde en høj grad af frihed i relation til de praktiske rammer for opgavevaretagelsen.” fortæller souschef, Emilie Mørk Valente.

Din hovedopgave vil være at bistå teamet med håndtering af komplekse aktindsigtssager, afklaring af juridiske tvivlsspørgsmål indenfor forvaltningsretten og aktindsigtsområdet, intern vejledning af dine kollegaer og ledelsen i UFST samt at bidrage til at sikre compliance i UFST’s processer og metoder. Dine primære opgaver omfatter derfor:

  • Bistå aktindsigtsteamet ved komplekse juridiske aktindsigts- og klagesager.
  • Håndtering af juridiske drøftelser med interessenter i UFST og andre styrelser
  • Intern rådgivning indenfor forvaltningsretten
  • Samarbejde med specialister på tværs af Skatteforvaltningen om at sikre lovmedholdelighed ved indkøb og udvikling af IT-systemer
  • Bidrage til arbejdet med ESDH-governance i UFST, herunder arbejde med retningslinjer og vejledninger om journalisering af materiale og afleveringer til Rigsarkivet
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har interesse for at arbejde med forvaltningsret og aktindsigt i en tværfaglig sammenhæng, og som har lyst til at arbejde på et kontor, hvor det gode kollegaskab er en prioritet.

Vi forestiller os, at du har en juridisk baggrund, f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur. Derudover skal du have lyst til at lære om vores faglige område, og til at arbejde med at skabe og vedligeholde netværk og samarbejde på tværs af Skatteforvaltningen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • bidrager til arbejdsglæden i kontoret
  • har gåpåmod og faglig stolthed
  • har flair for enkel kommunikation
  • kan lide at arbejde som del af et hold.
Om kontoret Sourcingsekretariat og Forvaltningsjura
På vores kontor løfter vi i flok, og vi sætter trivsel og balance mellem arbejde og fritid højt. Vi prioriterer det gode samarbejde på kontoret og på tværs af UFST. Alle dine nye kollegaer på kontoret er dedikerede til opgaven og til at udvikle sig både personligt og fagligt.

Om teamet fortæller Emilie: ”Vi er lykkedes med at sammensætte et hold af blandede fagligheder, der bygger hinanden op og bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø. Medarbejderne møder glade ind på arbejdet og kaster sig over nye udfordringer med et kæmpestort gå-på-mod, samtidig med at de prioriterer at give plads til hinandens forskelligheder.”

Ud over det nye team består kontoret af ét strategiteam og ét rapporteringsteam. Kontoret består aktuelt af 13 medarbejdere samt én souschef og én kontorchef.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer samt evt. andre relevante bilag bedes sendt via nedenstående link senest 28. oktober 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Emil Rønnow Sørensen på 72 38 98 40 eller souschef Emilie Mørk Valente på telefon 72 37 84 72. Vi holder løbende samtaler.

Ansættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter. Der er mulighed for ansættelse på fuldtid eller deltid efter præference.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEM og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted bliver Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Frederiksberg
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
Frederiksberg
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Herlev Kommune

    Erfaren koordinator/jurist til central grundejerfunktion i Herlev Kommune

    Fuldtid

    Herlev Hovedgade 110, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Stationsparken 31, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job