1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Domstolsstyrelsen

Jurist til Procesbevillingsnævnet

Fuldtid

Permanent

Store Kongensgade 1, 1264 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2663297
|
Indrykket for 62 dage siden
Procesbevillingsnævnets sekretariat søger en jurist, der har lyst til at arbejde med jura på et højt niveau i et dynamisk og engageret team. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt efter nærmere aftale.

Hvem er du?
Du er en dygtig og engageret jurist, som

  • brænder for juraen og elsker at skrive
  • har lyst til løbende at sætte sig ind i nye retsområder
  • løser sine opgaver på et højt fagligt niveau
  • er effektiv, men trives også med de juridiske problemstillinger, der kræver fordybelse
  • har et godt humør
  • er åben for konstruktiv sparring
  • sætter pris på et uformelt og godt samarbejde
Det er en fordel, hvis du har erfaring med retssagsarbejde, men det er ikke en forudsætning for ansættelse.

Hvad skal du lave?
I sekretariatet vil du indgå i et team af engagerede, dygtige og hjælpsomme medarbejdere, der alle yder juridisk og administrativ bistand til alle tre afdelinger i Procesbevillingsnævnet. Du kommer både til at arbejde med ansøgninger om appeltilladelser og sager om fri proces.

Kerneopgaven som fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet er at udarbejde notater, der indeholder en gennemgang af sagens faktum, en juridisk gennemgang og en indstilling om, hvordan nævnet bør afgøre sagen. Dette arbejde sker i tæt kontakt med sekretariatschefen, souschefen, vores to chefkonsulenter og nævnets formand. Som fuldmægtig er du også til stede i nævnet under behandlingen af dine sager. Man behandler som fuldmægtig sager inden for en meget bred vifte af retsområder, og gennem arbejdet med sagerne får man et godt overblik over de problemstillinger, der behandles i retssystemet.

Hvem er vi?
Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager, ligesom nævnet behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces.

Procesbevillingsnævnet består af 3 afdelinger. Afdelingen for appeltilladelser er sammensat af 5 medlemmer – en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer. Afdelingen for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser er sammensat af 3 medlemmer – en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Nævnets afdeling for fri proces, som behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces, er sammensat af 3 medlemmer – en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.

I nævnets sekretariat er vi for tiden 30 medarbejdere – 1 sekretariatschef, 1 souschef, 2 chefkonsulenter, 16 øvrige jurister, 8 kontorfunktionærer og 2 studentermedhjælpere.

Læs mere om Procesbevillingsnævnet på www.procesbevillingsnaevnet.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder

  • Højt kvalificeret juridisk arbejde inden for alle retsområder
  • Gode faglige udviklingsmuligheder, herunder et rigtigt godt grundlag for en eventuel senere landsretskonstitution eller anden juridisk karriere inden og uden for domstolene
  • En uformel arbejdsplads, der kendetegnes ved engagement, samarbejde og arbejdsglæde
Stillingen bliver besat i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Fuldmægtige på statens nye lønsystem med tre års anciennitet fra relevant beskæftigelse får et pensionsgivende tillæg på aktuelt 32.175,36 kr. årligt. Fuldmægtige med mindst fire års lønanciennitet får derudover et pensionsgivende tillæg på aktuelt 34.140,26 kr. årligt.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Hanne Kjærulff (uge 28 og 29) eller souschef Christian Sivert Brogaard (uge 31 og 32) på tlf. nr. 33 12 13 20. Du kan også læse mere om fuldmægtigstillinger under "Jobtyper" på www.domstol.dk.

Din ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” på siden.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet mandag den 12. august 2024, kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Jurist
København
Jurist
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

    HR-jurist til Udlændinge- og Integrationsministeriets Koncern HR

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 34, 1560 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job