1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

DANMARKS RADIO DR-Byen

Jurist til DRs internationale salgsafdeling

Fuldtid

Tidsbegrænset

Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2720130
|
Indrykket for 13 dage siden
Forretningsorienteret og engageret jurist søges til barselsvikariat i DR's internationale salgsafdeling



DR Sales søger en barselsvikar til teamet bag international distribution af kvalitetsbevidst nordisk drama- og dokumentarindhold og formater i DR. Du bliver ansvarlig for det juridiske arbejde, herunder kontraktarbejdet ved salg af f.eks. FORBRYDELSEN, HUSET og THE MOLE til internationale tv-stationer og platforme i hele verden samt aftaleindgåelsen med producenter, agenter og andre aktører i branchen.

Ansvar og arbejdsområder

DR Sales består af 10 fuldtidsmedarbejdere og 2 studentermedhjælpere med forskellige baggrunde.

I tæt samarbejde med sælgerne og afdelingschefen får du en nøglerolle i udbredelsen og rettighedsforvaltningen af DR Sales’ katalog. Du bliver bindeleddet mellem sælgerne og teamets back-office, som håndterer markedsføring, festivaler, arkivering og fakturering.

Du bliver ansvarlig for forhandling og indgåelse af alle kontrakter i afdelingen, herunder licens- og distributionsaftaler, med producenter, internationale tv-stationer og streamingtjenester. Du vil også blive inddraget i større forhandlinger og samarbejder på tværs af DR i tæt samarbejde med afdelingschefen.

Som en central brik i kontraktforhandlingerne skal du derfor være struktureret, detaljeorienteret og have forståelse for økonomiske aspekter i aftalerne. Du skal samtidig være omstillingsparat og løsningsorienteret, da vi opererer i hele verden, hvor kunder har forskellige tilgange og behov, når de køber indhold.

Samtidig bliver du ansvarlig for håndteringen af juridiske spørgsmål og problemstillinger i afdelingen, primært relateret til ophavsret, hvor du kan sparre med DR’s juridiske afdeling, DR Jura.

Du kommer til at indgå i mange forskellige arbejdsrelationer med dygtige, engagerede og ambitiøse kollegaer både internt i DR og eksternt i mediebranchen.

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en international, kommercielt drevet afdeling i Danmarks største public service-virksomhed
  • Et velfungerende team i et sjovt, socialt og afslappet miljø, hvor tonen er uformel.
  • En høj grad af ansvar og fleksibilitet i opgaveløsningen.
  • Et godt netværk i DR og produktionsbranchen.
  • Varierede og alsidige arbejdsopgaver inden for ophavsret og kommerciel udnyttelse af rettigheder.
Om dig

  • Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Du har arbejdet med internationale kontrakter, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med copyright/ophavsret eller som jurist i mediebranchen.
  • Du er flydende i engelsk, såvel mundtligt som på skrift, da alle forhandlinger og kontrakter er på engelsk.
  • Du er organiseret og har en stor sans for detaljer.
  • Du kan træffe beslutninger og tage ansvar.
  • Du har stærke samarbejdsevner, og vi forventer, at du er en solid holdspiller.
Varighed: Stillingen er berammet til 37 timer om ugen, og barselvikariatet vil vare ca. 13 måneder.

Ansøgningsfrist: 10. oktober 2024 kl. 12. Samtaler vil finde sted i uge 43 og 44.



Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat senest 1. december 2024.



DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi personer uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.


Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Pernille Munk Skydsgaard ([email protected] eller tlf. +4530490071), hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg job” i højre side.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

    Sæt dine juridiske kompetencer i spil i velfærdsstatens maskinrum

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job