1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Jurist til grøn omstilling af landbruget og fødevaresektoren

Fuldtid

Permanent

Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2854168
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du lyst til at give dit skub til den grønne omstilling? Har du styr på den juridiske værktøjskasse? Kan du skrive bekendtgørelser og sikre præcis og effektiv juridisk support af sagsbehandlere? Så kan du være vores nye jurist i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Team Forskning og Fonde.

Vi arbejder med regler, kontrol og tilskudsordninger, der understøtter en grøn omstilling og et erhverv i vækst. Vi bevæger os i en verden af komplekse regler og strukturer, høj politisk bevågenhed, naturvidenskabelige processer samt stærke og velorganiserede interessenter med meget på spil. 

Som en vigtig del af den grønne omstilling skal forskning og udviklingsaktiviteter skabe ny viden og grundlag for at løse nogle af de vigtige klima- og miljøproblemer, landbruget står overfor. Det er det, Team Forskning og Fonde hver dag arbejder på at understøtte. Vi laver regler og retningslinjer for grønne tilskudsordninger såsom Fonden for Plantebaserede Fødevarer og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, og vi er regel- og tilsynsmyndighed for landbrugets fonde, der årligt uddeler ca. en halv milliard kroner til bl.a. forskning og udvikling indenfor fødevare og jordbrugssektoren.

Som jurist i Grøn Udvikling og Ny Viden kommer du til at udvikle og fortolke regler og sikre god juridisk sparring og løbende rådgivning til dine kollegaer i enheden. Du får et tæt samarbejde med enhedens øvrige jurister, samt med kollegaer i vores sagsbehandler-team i Augustenborg, der arbejder med konkrete vurderinger af ansøgninger til vores grønne tilskudsordninger.

Du skal derfor som jurist i teamet være med til at:

  • Udarbejde bekendtgørelser og lovforslag vedrørende Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, Fonden for Plantebaserede Fødevarer og landbrugets fonde
  • Fortolke, rådgive og sparre med kolleger om EU´s statsstøtteregler
  • Yde juridisk support til brug for sagsbehandleres vurderinger af projektansøgninger mv.
  • Understøtte et effektivt og regelbaseret tilsyn med landbrugets fonde
  • Koordinere politiske processer, betjene minister-, departement og direktion samt udarbejde solide beslutningsoplæg til politiske forhandlinger
  • Understøtte juridiske afgørelser, fx ifm. klagesager, aktindsigter og lignende.

Opgaverne løses ofte i samarbejde med vores departement og en bred vifte af eksterne interessenter og interesseorganisationer, forskningsmiljøer, virksomheder og andre ministerier.

Om dig

Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. Du kan enten være nyuddannet eller med nogle års erfaring. Har du fra tidligere ansættelser erfaring med regelarbejde og juridiske opgaver og særligt inden for statsstøtteregler og forvaltningsret, er det en fordel, men ikke et krav. Du er fagligt nysgerrig og tilegner dig let ny viden, og du trives med at samarbejde med kollegaer med mange forskellige faglige baggrunde. Du kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt og kan hurtigt hjælpe dine kollegaer videre, når de støder på udfordringer.

Vi lægger desuden vægt på, at du har politisk tæft, og er en åben og imødekommende person, der bidrager positivt til en god trivsel i enheden.

Dine kommende kollegaer

Team Forskning og Fonde er en del af enheden Grøn Udvikling og Ny Viden. I kontoret er vi ca. 30 medarbejdere, fordelt på to teams (ét i København og ét i Augustenborg), der samarbejder om at udvikle tværgående politik for klima og miljø i et bæredygtigt landbrugserhverv. Kontoret har ansvaret for flere grønne tilskudsordninger som bl.a. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Fonden for Plantebaserede Fødevarer samt tilsyn med landbrugets fonde, og dermed rollen som styrelsens knudepunkt for tilskudsløsninger, der skal sikre og understøtte den grønne udvikling.

Vi tilbyder et stærkt sammenhold i teamet og et spændende fagligt miljø, hvor der både er mulighed for at lære fra erfarne kollegaer og udfolde sine talenter.

Introduktion til opgaverne

I Landbrugs- og Fiskeristyrelsen får du en grundig oplæring, hvor vi har fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring inden for dine fagområder. Du vil få mulighed for at udvikle dig i et godt fagligt fællesskab.

Du får en alsidig hverdag med et stort selvstændigt ansvar på en arbejdsplads, hvor høj fleksibilitet og stor arbejdsglæde er i fokus.

Hvis du er nyuddannet, tilpasser vi porteføljen efter dine kompetencer og ambitioner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra erfaring og anciennitet og i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du kan være nyuddannet eller med nogle års erfaring. Stillingerne forventes som udgangspunkt besat som fuldmægtige eller ved den rette kandidat, som specialkonsulent.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder René Sig Lindberg på telefon +45 72 18 57 60 eller [email protected]

Du kan læse om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på www.lfst.dk.

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis fra bachelor og kandidatuddannelse og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stillingen”) senest 12. marts 2025. Bemærk, at vi forventer at indkalde til samtaler løbende, og at de sidste samtaler forventes afholdt i uge 12.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Bygningsstyrelsen

    Bygningsstyrelsen søger jurist til udbuds- og entrepriseret i vores juridiske afdeling i København (Barselsvikariat)

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job