1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Frederikshavn

Pension & Sikring

Jurist til Lønmodtagernes Garantifond

Fuldtid

Permanent

Havnepladsen 9, 9900 Frederikshavn, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2859338
|
Indrykket for 13 dage siden

Griber du ansvaret, og har du fokus på både kvalitet og effektivitet?
Som jurist i Lønmodtagernes Garantifond (LG) er du med til at sikre, at lønmodtagerne – efter en arbejdsgiver er erklæret konkurs eller lignende – hurtigt og effektivt får udbetalt krav på tilgodehavende løn, erstatning og feriegodtgørelse.

Du er juridisk sparringspartner for dine kolleger, du kan træffe afgørelser i sager og trives med at samarbejde med alle, herunder eksterne samarbejdspartnere, kolleger mv.

Mere konkret bliver dine opgaver, at: 

  • yde juridisk rådgivning til dine kolleger indenfor arbejds- og ansættelsesret, virksomhedsoverdragelse, konkursret, overenskomstfortolkning, LG’s praksis mv.
  • træffe afgørelser i konkrete sager 
  • være i dialog med eksterne samarbejdspartnere (eksempelvis fagforeninger og kuratorer) om afgørelser, beslutningsgrundlag, og LG’s praksis
  • vurdere indkomne stævninger i samarbejde med de øvrige jurister
  • afholde møder med eksterne samarbejdspartnere som fx kuratorer, fagforbund og advokater
  • sparring med interne samarbejdspartnere.

Er du struktureret og god til at samarbejde?
Vi søger dig, der er uddannet cand.jur eller cand.merc.jur, og som både har viden om og gerne erfaring inden for juridiske områder som insolvensret, funktionærret, arbejds- og ansættelsesret, ferielov og generel overenskomstforståelse. 

Som person er du:

  • struktureret og med god juridisk metode til at træffe afgørelser
  • forretningsorienteret 
  • god til at kommunikere klart og tydeligt på skrift og i tale
  • pragmatisk og med solide samarbejdsevner. 

Du skal kunne lide at udvikle dig løbende, og som kollega spreder du arbejdsglæde omkring dig, selv når der er travlt.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Som jurist i ATP bliver du en del af et fantastisk fællesskab af mere end 300 jurister på tværs af forskellige afdelinger og adresser i Aarhus, Allerød, Frederikshavn, Haderslev, Hillerød, Holstebro og Vordingborg. 

Som vores nye kollega i Frederikshavn bliver du i LG en del af et team med seks jurister. En af dem er Olivia, som du kan møde i videoen nederst i annoncen eller via linket her: https://shorturl.at/VCjCW

I teamet løfter vi i flok og har et tæt samarbejde på tværs af arbejds- og fagområder i Pensions & Arbejdsmarked – den del af ATP’s Administrationsforretning, som du kan læse mere om her: https://www.atp.dk/vores-opgaver/administration-af-velfaerdsydelser/pension-arbejdsmarked. 

Du får en dagligdag blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger vægt på lyst og evne til videndeling og læring – og så skal det være hyggeligt at gå på arbejde.

Hos os er der plads til, at du både kan give den en skalle i travle perioder og afspadsere i andre. Og så tilbyder vi 18% i arbejdsgiverbetalt pension, sundhedsforsikring, mulighed for tilkøb af ekstra feriefridage og en plads i et stærkt fagligt netværk på tværs af ATP.I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte – og det har vi.

=dig? Så send os dit CV
Send os din ansøgning og dit CV senest søndag den 23. marts. 

Vi holder samtaler løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp.

 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jessica Christiansson på tlf. 93 95 19 73. 

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Nordjylland
Jurist
Frederikshavn
Jura og retsvæsen
Nordjylland
Jura og retsvæsen
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    HjulmandKaptain Frederikshavn

    Dygtig og målrettet stud.jur. med interesse for erhvervsret

    Deltid

    Havnepladsen 7, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Tankedraget 7, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job