Vil du løse juridiske problemstillinger i samspillet mellem jura og politik på et område med stor samfundsmæssig betydning? Vil du være en del af et ambitiøst jurakontor, der altid stræber efter at være bedst, og som tager din individuelle udvikling alvorligt? Så kan du som vores nye kollega blive en del af det juridiske maskinrum i Beskæftigelsesministeriet, hvor du skal hjælpe os med at rådgive vores minister, departement og styrelser om alt fra lovforslag til konkrete sager og afgørelser.
Vi er der, hvor beslutningerne træffes. Vores vigtigste opgave i juridisk kontor er at understøtte en god og lovlig forvaltning med respekt for de grundlæggende embedspersonsdyder. Det gør vi bl.a., når vi rådgiver ministeren, de øvrige kontorer i departementet og vores to styrelser om f.eks. Beskæftigelsesministeriets egen lovgivning, statsret, forvaltningsret og databeskyttelsesret.
Herudover har vi også en vigtig rolle i at træffe afgørelser om bl.a. aktindsigter og klagesager, og vi gennemgår ministeriets lovforslag for at sikre lovgivning af høj kvalitet.
Du vil få mange kontaktflader og samarbejde med forskellige fagligheder både eksternt og internt
på tværs af vores departement og styrelser. Der vil være sager, hvor du skal agere hurtigt, men du
vil også være med til den langsigtede udvikling af opgaveløsningen i kontoret.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Som vores nye kollega vil du få en bred opgaveportefølje, som vi sammensætter ud fra dine
interesser og kompetencer. Hos os får du ansvar, og du får mulighed for at vokse med dine opgaver, så du kan komme frem til de bedste bæredygtige løsninger.
Du vil få 4 kolleger, som lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at der skal
være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har dage, hvor der er travlt, men vi løfter opgaverne
sammen, så vi lykkedes i kontoret. Vi vil være de bedste til det, vi laver, og yde rådgivning, der er
professionel og løsningsorienteret på tværs af ministerområdet. Vi prioriterer derfor din udvikling og
tilstræber hele tiden at være opdateret på regler og nyeste praksis, bl.a. gennem kurser og netværk.
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. og ønsker at blive en del af et departement, hvor der er store ambitioner.
Derudover forestiller vi os, at du:
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt eller den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Du bliver ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent på overenskomsten for akademikere i staten.
Dit daglige arbejdssted er Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060
København K.
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte juridisk chef Christian Leif Aarestrup Vind på tlf. 20 53 40 16.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 51 62 27 62.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer fra både din kandidat- og bacheloruddannelse elektronisk senest søndag d. 12. januar 2025.
Vi holder samtaler i uge 3.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir