1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Slagelse
UDLØBET

Søfartsstyrelsen

Jurist til Søfartsstyrelsens interne advokatkontor

Fuldtid

Permanent

Caspar Brands Plads 9, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2660229
|
Indrykket for 93 dage siden
Søfartsstyrelsen arbejder med næsten alle juridiske discipliner inden for søfarten og afdelingen for Maritim Regulering og Jura søger en jurist, som vil arbejde på tværs af organisationen. Lyder det som noget for dig? Så er du måske vores nye jurist i Søfartsstyrelsens internationale og juridiske kontor.

Vi søger en jurist til Søfartsstyrelsens kontor Maritim Regulering og Jura, som fungerer som Søfartsstyrelsens interne juridiske sekretariat, der har ansvaret for at afklare en lang række juridiske spørgsmål på tværs af styrelsen. Kontoret varetager en bred vifte af juridiske opgaver, herunder regeludvikling, og vi arbejder med at sikre gode og klare rammer for søfarten, der er Danmarks største eksporterhverv.

I Søfartsstyrelsen kan vi tilbyde et stærkt tværfagligt miljø med engagerede kollegaer, spændende og relevante arbejdsopgaver og en hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Om os og stillingen Søfartsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi arbejder tæt sammen med vores interessenter for vækst i de maritime erhverv og for sikkerheden til søs samt med den grønne omstilling af skibsfarten.

Som ny kollega i Maritim Regulering og Jura vil du indgå i vores stærke, faglige juridiske miljø i en afdeling, som består af ca. 30 medarbejdere med enten juridisk, maritim eller teknisk baggrund samt to kontorchefer og en teamleder.

Som jurist i kontoret vil du få mulighed for at arbejde med en række af de opgaver, som Maritim Regulering og Jura løser for hele Søfartsstyrelsen. Afdelingen fungerer som styrelsens interne advokatkontor, hvilket indebærer, at vi rådgiver styrelsens andre enheder om juridiske og tekniske spørgsmål. Vi bidrager bl.a. med afklaring af spørgsmål om søfartslovgivning og eksempelvis udveksling af data mellem myndigheder, forvaltningsretlige spørgsmål, digitalisering af lovgivningen, kontrol og tilsyn, strafferetlige spørgsmål, regelprocesser og lovfortolkning, persondataret mv.

I kontoret skriver vi bl.a. love og bekendtgørelser og arbejder med alle aspekter af søfartslovgivningen, som omfatter regulering om sikkerhed til søs, miljø, klima, havplanlægning og beskæftigelsesområdet for søfolk og fiskere. Desuden betjener vi vores direktion og håndterer sager til ministeren og til Folketinget.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Du får gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver. Vi vægter samarbejdet og den gode stemning højt og prioriterer kollegaskabet.

Om dig Du kommer med en uddannelse som cand.jur. og gerne med nogle års relevant erfaring - men vi ser ligeså gerne en ansøgning fra dig, hvis du er nyuddannet.

Vi lægger desuden vægt på, at du

  • besidder stærke juridiske, kommunikative og analytiske evner,
  • har evnen til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt,
  • kan bevare et overblik over mange sager men også har blik for detaljen,
  • har fokus på at finde juridisk holdbare løsninger,
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at samarbejde bredt på tværs både internt og med vores interessenter og eksterne samarbejdspartnere og
  • har et godt kendskab til forvaltningsretten, international og/eller EU-retlig regulering, mens forudgående kendskab til søfartslovgivningen er en fordel, men ikke en forudsætning. Derudover er det en fordel hvis du har kendskab til persondataret.
Om ansættelsen Der er tale om en fast fuldtidsansættelse. Du ansættes efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Afhængig af dine kvalifikationer vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent. Søfartsstyrelsens hovedkontor ligger i Korsør, hvor den fysiske arbejdsplads således er placeret, men der er mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse med såvel fysisk fremmøde som hjemmearbejdsdage.

Vil du vide mere? Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte teamleder Anne Rosendahl Appelquist på telefon 91376316 eller [email protected] (uge 29-31). For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91337061 eller mail [email protected] (uge 28-29). Bemærk at tilgængeligheden vil være begrænset over sommeren grundet ferieperiode.

Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk.

Har du lyst til at søge? Så klik på ”Søg stilling” knappen til højre i annoncen eller søg via vores hjemmeside www.jobsfs.dk. Din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer (både kandidat og bachelorbevis) og evt. andre papirer skal være modtaget senest søndag den 4. august 2024 kl. 12.

Vi forventer at afhodle første samtaler fredag den 9. august og anden samtaler i ugerne efter. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Slagelse
Jurist
Sjælland
Jura og retsvæsen
Slagelse
Jura og retsvæsen
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Antvorskov Kaserne

    Operationsofficer i G5 ved 2. Brigade til planlægning af stabs- og føringsuddannelse (genopslag)

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du lyst til at gøre en forskel i en mindre, men aktiv kommune? Så kan vi tilbyde et afvekslende job på en dynamisk arbejdsplads med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vores jurist har... Læs mere
    Solrød Kommune
    Solrød Kommune

    Fuldtid

    Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Er du en faglig stærk jurist, der nyder at være ledernes vigtigste samarbejdspartner i personalejuridiske problemstillinger og er du god til at skabe løsninger? Så kan du meget vel være vores nye koll... Læs mere
    Solrød Kommune

    Fuldtid

    Kuskevej 51, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Faxe kommune

    Fuldtid

    Tingvej 1, 4690 Haslev, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Jurist til børne- og ungeområdet i Faxe Kommune Har du lyst og mod på at blive en del af et team, der brænder for at sikre lovmedholdelig praksis og udvikling af børn- og ungerådgiveres vidensgrundlag... Læs mere
    Faxe kommune
Søg efter andre job