Er du interesseret i at arbejde med juridisk rådgivning og konsulentbistand indenfor alle kommunens ansvarsområder og samtidig være en del af et team med gode muligheder for sparring? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
En af vores jurister skal på barsel og derfor har vi en stilling ledig. Stillingen er tidsbegrænset, men det kan være dit første job eller en spændende mulighed for at prøve noget nyt i en periode.
Du skal løse opgaver i forbindelse med køb og salg af fast ejendom samt ekspropriationer, herunder udarbejdelse af sager til politisk behandling.
Du skal samtidig yde intern juridisk konsulentbistand inden for Teknik- og Miljøs fagområder, herunder plan- og byggeret, miljøret, vejret, erstatningsret og generel forvaltningsret.
Som en mindre opgave og i tæt samarbejde med en sekretariatsmedarbejder skal du også varetage sekretariatsfunktionen for Bevillingsnævnet.
Vi tilbyderDu bliver ansat i Jura, som er en del af Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune. Du får 20 engagerede og gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og selvom vi indimellem løber stærkt, har vi også tid til smil og en snak ved kaffeautomaten.
Hos os får du mulighed for at bedrive jura og udvikle dig fagligt på en arbejdsplads, hvor din indsats gør en vigtig forskel.
Vi er en central stab, der løser opgaver for og med direktørområderne, øvrige stabsfunktioner og ikke mindst det politiske niveau. Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med direktionen, kommunens chefer og ledere, eksterne samarbejdspartnere med flere.
Som jurist i Stabs- og Byrådssekretariatet vil du have en stor kontaktflade til resten af kommunen, som vil gå til dig og søge råd og vejledning. I teamet er vi flere erfarne jurister, der sammen og selvstændigt løser en lang række juridiske opgaver. Der vil derfor altid være mulighed for hjælp og sparring.
Vi forventer, at du- er uddannet jurist (cand.jur.), gerne med særligt kendskab til og praktisk erfaring med
køb og salg af fast ejendom på det kommunale område og lovgivningen indenfor teknik- og miljøområdet - har godt styr på de grundlæggende forvaltningsretlige regler
- kan arbejde analytisk og selvstændigt
- er god til at formidle dit budskab på en praksisnær måde, både i skrift og tale
- har evne til at prioritere dine opgaver
- har gode samarbejdsevner med kolleger og samarbejdspartnerne
- trives i tæt samarbejde med kolleger i et storrumskontor
Yderligere oplysningerStillingen er på fuld tid og til besættelse pr. 21. oktober eller snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset til 30. september 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte sekretariatschef Susanne Tjørnelund Meisner tlf. nr. 87 87 80 06.
Ansøgningsfrist: mandag den 16. september.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 20. september og evt. den 24. september 2024.