1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Statens Serum Institut

Jurist til direktionssekretariatet på Statens Serum Institut

Fuldtid

Permanent

Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2712787
|
Indrykket for 8 dage siden

Vil du være en del af en arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, gode engagerede kollegaer og en uformel omgangstone? Vil du bruge dine juridiske kompetencer til at gøre en forskel og understøtte SSI’s forskere og fagfolk i arbejdet med at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning? Så er stillingen som jurist i Direktionssekretariatet hos Statens Serum Institut (SSI) måske noget for dig.

Din hverdag hos os
Som jurist i Direktionssekretariatet får du en central placering tæt på SSI’s direktion. Du bliver del af et lille, velfungerende sekretariat på seks personer, hvoraf tre er jurister. Vi vægter tillid, vidensdeling og samarbejde højt. Arbejdsopgaverne er varierende og du vil have stor indflydelse på, hvordan du vil løse og prioritere dine opgaver, men der er også altid mulighed for sparring med både ledelse og kollegaer både i Direktionssekretariatet og instituttets øvrige afdelinger.

Din hovedopgave er at håndtere eksterne henvendelser af juridisk karakter fra departement, jurister, borgere og andre myndigheder. Hertil vil du skulle sikre intern juridisk bistand på SSI, bl.a. i forbindelse med forskellige offentligretlige problemstillinger og fortolkning af regler inden for sundhedsområdet, men også ved at udarbejde kontrakter og bistå ved forsikringssager og udbud.

Konkret omfatter opgaverne bl.a.:

  • Behandling af anmodning om aktindsigt og besvarelse af borgerhenvendelser i samarbejde med sekretariatets studentermedhjælper og anden offentligretlige jurist
  • Håndtering af henvendelser om arbejdsskader i samarbejde med SSI’s arbejdsmiljøkoordinator
  • Udarbejde lovforslag og bekendtgørelser samt udarbejde høringssvar med bidrag fra instituttets øvrige faglige og understøttende afdelinger
  • Sikre overblik og koordination af SSI’s forsikringsportefølje
  • Udarbejde samarbejdsaftaler og kontrakter

Derudover vil du også komme til at indgå i sekretariatets øvrige opgaver, herunder ved departements- og direktionsbetjening, planlægning af sociale arrangementer samt koordination og opfølgning på større, tværgående indsatsområder, udbredelse af retningslinjer mv.

Din baggrund
Du er jurist (cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende). Du har en stærk juridisk faglighed, herunder viden om og interesse for offentlig- og sundhedsret. Du er fagligt ambitiøs og motiveres af at lære nyt. Desuden er du fleksibel og klar til at beskæftige dig med vidt forskellige juridiske problemstillinger.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • arbejder struktureret, med faglig tyngde og tager ansvar og har fokus på de gode løsninger
  • har evne og lyst til at arbejde sammen med mange faggrupper på alle organisatoriske planer
  • er en stærk formidler og kommunikerer kort, klart og korrekt
  • er flydende i skrift og tale både på dansk og engelsk.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra offentlig administration og gerne med ledelses- eller departementsbetjening – gerne inden for det offentlig-/sundhedsretlige område, med aktindsigter, udarbejdelse af love og bekendtgørelser, og GDPR, hvor sidstnævnte dog primært varetages i SSI’s afdeling for Databeskyttelse og Informationssikkerhed.

Om Direktionssekretariatet
Du bliver del af Direktionssekretariatet, hvis hovedopgave det er at understøtte SSI’s faglige områder bedst muligt og medvirke til realisering af SSI’s mission om at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.

Direktionssekretariatet er bl.a. ansvarlig for departements- og ledelsesbetjening, strategiarbejde, koordination af større faglige opgaver, juridisk arbejde, understøttelse af forsknings- og fondsaktiviteter, kommunikation, herunder presse, hjemmeside, sociale medier og intranet samt patentering, kommercialisering og vedligeholdelse af aftaler.

I Direktionssekretariatet sætter vi stor pris på at have en uformel omgangstone, tillid, et godt kollegaskab og sammenhold, hvor vi hjælper hinanden. Vi har fælles morgenmad en gang om måneden og deltager i sociale arrangementer på SSI såsom sommerfest, oktoberfest og julefrokost.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i Indenrigs- og Sundhedsministeriets største institution, hvor faglig udvikling og sparring prioriteres højt. Hverdagen er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede medarbejdere, som på verdensplan er førende inden for deres faglige felter.

Du får en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid. SSI er en fleksibel arbejdsplads med en 37-timersarbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for at arbejde hjemmefra afhængigt af arbejdsopgaver.

Herudover har SSI en velfungerende personaleforening og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution.

SSI er placeret centralt beliggende i København med gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på campus.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi beder dig om ikke at indsætte foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere. 

Vi forventer at afholde samtaler fra uge 41.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte os, sektionsleder Mathilde Winkel Madsen på tlf. 3268 8596 eller jurist i direktionssekretariatet Ayan Ismail Mohamed 3268 3749. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Om ansættelsen
Stillingen ønskes besat fra 1. december 2023 eller hurtigst muligt derefter. Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Skatteministeriet. Ansættelse kan ske som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af kvalifikationer.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Justitia

    Engageret og faglig stærk jurist søges til den uafhængige juridiske tænketank Justitia

    Fuldtid

    Vesterbrogade 69D, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job