1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Arbejdstilsynet

Jurist til udvikling af arbejdsmiljøet inden for energi, offshore og teknik

Fuldtid

Permanent

Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2730871
|
Indrykket for 1 dage siden
Den tekniske udvikling går stærkt, og vi søger en jurist, der vil være med til at udvikle reglerne, så de følger udviklingen, og vi kan flytte arbejdsmiljøet, der er knyttet til den grønne omstilling for energi, i den rigtige retning i Danmark. Er du den jurist, vi søger?

Om jobbet: Stort ansvar og spændende juridiske opgaver Du bliver en del af kontoret for Energi, Offshore og Teknik i vores hovedkontor i København.

Vi arbejder blandt andet med:

  • Forenkling af eksisterende regler og at udarbejde nye bekendtgørelser.
  • Ministerbetjening, projekter og lignende internt i Arbejdstilsynet.
  • Bistå med generel regelfortolkning bl.a. ift. spørgsmål fra tilsynet og fra vores Callcenter
  • Afklare principielle juridiske spørgsmål.
De seneste par år har vi set et stigende fokus på den grønne omstilling, som fx udvidelse af PtX, lagring af CO2 i undergrunden og havvind. Vi skal løbende sikre, at lovgivningen på arbejdsmiljøområdet er gearet til denne udvikling.

Som vores nye kollega vil du indgå i et fagligt stærkt kontor med 16 engagerede kollegaer, der har forskellige faglige baggrunde med overvægt af ingeniører. Vi arbejder teamorganiseret og tværfagligt. Du bliver en del af kontorets tekniske team, der består af to jurister og to ingeniører, og derudover det juridiske netværk, der arbejder på tværs i Arbejdsmiljøfagligt Center og vores tre Tilsynscentre.

Vi er i gang med en spændende forenklingsopgave af omfattende teknik-regulering, hvor vi har fokus på at gøre det lettere for virksomhederne at forstå og efterleve reglerne. Du vil sammen med dine kollegaer i kontoret skulle indgå i dette arbejde, og du får gode muligheder for at præge dine arbejdsopgaver og udviklingen af området.

Hvem er vi? Kontoret for Energi, Offshore og Teknik er forankret i Arbejdsmiljøfagligt Center. Vi har ansvaret for at udarbejde og formidle regler om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøfaglig viden, understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og Arbejdstilsynets tilsyn samt løbende at betjene beskæftigelsesministeren Vores hovedopgave er udvikling af regler for alt fra arbejde med biologiske agenser og farlige stoffer som asbest til forhandling og implementering af EU-regulering på området. Vi er pt. 16 kollegaer i kontoret med forskellige faglige baggrunde, bl.a. kemikere og jurister, som altid er klar til at bidrage med deres viden.

Om dig Vi forestiller os, at du:

  • Er cand.jur.
  • Har lyst til at arbejde med udarbejdelse af regler og andet lovteknisk arbejde.
  • Har gode formuleringsevner i skrift og tale.
  • Er samarbejdsorienteret og har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø der hovedsageligt drejer sig om arbejdsmiljøloven, men også rækker ind i offshoresikkerhedsloven.
  • Har en analytisk tilgang og formår at formidle juraen til ikke-jurister, motiveres af at finde holdbare løsninger på komplekse problemstillinger i samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi håber, du har mulighed for at starte hos os senest den 1. januar 2025.

Ansættelse og aflønning sker afhængig af dine kvalifikationer enten som fuldmægtig eller specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Har du spørgsmål til stillingen? Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Morten Vestergaard på tlf.nr. 7220 9651.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 5162 2762.

Sådan søger du Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi håber, at du har lyst til at blive en del af holdet, send derfor din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest tirsdag den 22. oktober 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44.

Vi glæder os til at høre fra dig.




Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

    Sæt dine juridiske kompetencer i spil i velfærdsstatens maskinrum

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job