Vil du være med til at udvikle fremtidens Toldstyrelse og styrke toldkontrollen i en verden, hvor told fylder mere og mere i overskrifterne? Brænder du for at arbejde med udviklingen af kompliceret jura, og kan du omsætte paragraffer til virkelighed ude på grænsestregen? Så er du måske en af dem, vi søger. Understøt visionær og effektiv toldkontrol med juridisk sparring I Toldstyrelsens Kontrolsekretariat har vi det overordnede ansvar for at understøtte en effektiv og målrettet toldkontrol i Danmark både nu og i fremtiden. Vi sikrer, at styrelsen overholder gældende lovgivning på kontrolområdet og implementerer ny lovgivning korrekt. Vi skal desuden udvikle Toldstyrelsen på det juridiske område, så styrelsens rolle følger med samfundets udvikling, særligt med det øgede fokus på told i verden og i medierne. Det gør vi bl.a. ved at samarbejde med andre myndigheder og levere kontrolfaglige oplæg til Toldstyrelsens direktion og Skatteministeriets departement. Vi deltager desuden i nationalt og internationalt samarbejde om toldfaglige og toldretlige opgaver, fx i EU-Kommissionen.
Som jurist i vores kontor får du en spændende hverdag med mange varierende opgaver. I tæt samarbejde med kolleger skal du blandt andet:
- sparre med ledere og kolleger rundtomkring i landet, både om konkrete toldkontrolsager og om mere generelle juridiske emner
- besvare spørgsmål inden for mange forskellige områder: Vi beskæftiger os med alt fra handelssanktioner og anvendelse af droner til bekæmpelse af hvidvask i forbindelse med toldkontrol
- varetage klassiske juridiske discipliner som aktindsigter, samarbejdsaftaler, videregivelse af oplysninger, høringer og journalisering
- bidrage til ministerbetjening, folketingsbesvarelser og lovgivningsarbejdet både i Danmark og EU
- understøtte direktionens vision om fremtidens toldstyrelse på et velfunderet juridisk grundlag.
Vi har en stor kontaktflade til medarbejdere og ledere i hele Toldstyrelsen, men også i andre styrelser i Skatteforvaltningen og hos andre offentlige myndigheder. Du får derfor rig mulighed for også at komme væk fra skrivebordet og møde samarbejdspartnere i hele landet.
Da Toldstyrelsen har lokationer i hele Danmark og deltager i internationale møder, vil der være rejseaktivitet, som kan tilpasses alt efter behov og muligheder.
Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og intern undervisning.
Nysgerrig med overblik og fokus på udvikling Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som cand.jur. eller tilsvarende. Du har solid erfaring med juridisk arbejde, gerne fra et departement eller fra anklagemyndigheden.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til toldområdet eller Skatteforvaltningens opgaver, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og sætte dig ind i nye opgaver og arbejdsområder og er klar på en omskiftelig hverdag med en stejl læringskurve.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- er skriftligt stærk og skriver i et letforståeligt sprog
- er vant til at begå dig i krydsfeltet mellem politik, jura og drift
- har erfaring med og interesse for EU- og forvaltningsret
- er nysgerrig og proaktiv i din opgaveløsning
- kan bevare et godt overblik – også i perioder med mange forskellige opgaver
- kan holde fokus på udvikling i en styrelse i forandring.
Vi sikrer effektiv toldkontrol Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre EU’s grænser og det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på at sikre, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.
I Kontrolsekretariatet arbejder vi sammen i faglige teams, hvor vi løser tværgående opgaver i fællesskab. I vores kontor får du erfarne kolleger, som er både generalister og specialister inden for deres felt. Vi interesserer os for hinanden, og der er en livlig aktivitet i kontoret.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. marts 2025.
Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Sebastian Vindahl Nielsen på telefon 72 38 12 77 eller teamkoordinator Christiane Cornett Mygind på telefon 72 38 46 05.
Vi forventer at holde samtaler i uge 12. Der kan indgå en anden samtalerunde, en personlighedsanalyse og en logisk analyse i rekrutteringsprocessen.
Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Der vil også være mulighed for arbejdssted på Carlsensvej 8, 4600 Køge.
Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på
toldst.dk/job.