1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Sundheds- og Ældreministeriet

Jurister til Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement (fuldmægtige og konsulenter)

Fuldtid

Permanent

Holbergsgade 12, 1057 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2851896
|
Indrykket for 2 dage siden
Har du erfaring med eller lyst til arbejde i en politisk styret organisation? Og har du mod på selvstændigt ansvar? Så tilbyder vi en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, spændende opgaver og et fagligt stærkt juridisk miljø på tværs af ministeriet med søde og dygtige kollegaer.

Om os
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark. Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling. Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.

Din hverdag hos os
Vi tilbyder en række spændende og udfordrende juriststillinger i fire kontorer i departementet. I alle stillinger vil du få et selvstændigt ansvar og store faglige udfordringer, der kan spænde fra politikudvikling, ministerbetjening til løsning af juridiske problemstillinger. Følgende kontorer har ledige stillinger:

  • Kontoret for Patientsikkerhed og Lovkvalitet, som har en række væsentlige politiske projekter, bl.a. etiske spørgsmål som retten til livets afslutning og arbejdet med retssikkerhed for sundhedsperson og patienter, herunder klage-, tilsyns- og erstatningsordningerne. Kontoret yder også tværgående juridisk rådgivning i departementet.
  • Kontoret for Life Science og Digitalisering – hvor vi arbejder for at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen ved at skabe gode rammer for sundhedsinnovation, anvendelsen af sundhedsdata og udbredelse af digitale løsninger til gavn for borgerne.
  • Kontoret for Forvaltningsjura (Kommunalretsenheden), som forvalter grundlovens ramme om det lokale selvstyre ved som øverste tilsynsmyndighed at hjælpe kommuner og regioner med at navigere inden for lovgivningens rammer. Kontoret yder juridisk rådgivning på alle niveauer, internt og eksternt, for at skabe gode løsninger for regering, kommuner og regioner.
  • Kontoret for Demokrati, hvor vi leverer demokrati til samfundet i bred forstand. Vi er Danmarks øverste valgmyndighed og arbejder for, at vi til enhver tid kan holde frie og fair valg til Folketinget, kommuner, regioner og Europa-Parlamentet. Vi arbejder derudover for at skabe endnu bedre rammer for den politiske ledelse af kommuner og regioner samt andre former for lokal borgerinddragelse i de politiske beslutningsprocesser.
Fælles for alle stillingerne vil være, at du bliver en del af et stærkt team, og at dit arbejde vil være præget af dialog med bl.a. kommuner, regioner, faglige organisationer, interesseorganisationer, videns miljøer og andre ministerier.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet cand.jur. og har erfaring med politiske processer og rollen som embedsmand fra centraladministrationen, fra en kommune eller fra en region. Vi vil imidlertid også meget gerne høre fra dig, hvis du er nyuddannet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har god politisk forståelse og dømmekraft
  • tager ansvar, er løsningsorienteret og kan skabe resultater
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner
  • er robust og trives i en ofte travl og omskiftelig hverdag med mange deadlines
  • kan knytte stærke relationer og netværk til såvel kolleger inden for ministerområdet som samarbejdspartnere i andre myndigheder, patientorganisationer, faglige selskaber og organisationer samt lægemiddel- og medicoindustrien m.fl.
  • har særdeles stærke juridiske kompetencer og kan fungere som sparringspartner for kolleger
Vi tilbyder
Vi har højt til loftet og en uformel omgangstone og tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med stort fokus, faglige udfordringer og mange spændende opgaver.

Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Departementet har desuden en stærk samarbejdsånd med gode muligheder for sparring, vejledning og udvikling.

Om ansættelsen
Du bliver ansat, afhængig af kvalifikationer, som enten fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Som special- eller chefkonsulent bliver du omfattet af vores lokalaftale vedr. arbejdstid. Det betyder, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer, og at du tildeles 11 konsulentfridage om året.

Det er en forudsætning for ansættelsen i kontoret for demokrati, at kandidaten kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til kontorchef Ulrich Stigaard Jensen på tlf. 6138 0751 (Patientsikkerhed og Lovkvalitet). Kontorchef Jannie H. G. Kristoffersen på tlf. 2030 3852 (Life Science og Digitalisering). Kontorchef Anna Nystrup på tlf. 7228 2510 (Forvaltningsjura) eller kontorchef Nikolaj Stenfalk på tlf. 4051 9836 (Demokrati).

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 10 og 11.

Du kan læse mere om os på www.ism.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

    Jurist til grøn omstilling af landbruget og fødevaresektoren

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job