1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Aarhus
Udløber snart

Familieretshuset, Afdeling Aarhus

Jurister til nyt socialfagligt nævn, afdeling om magtanvendelse over for borgere med handicap

Fuldtid

Permanent

Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2705800
|
Indrykket for 13 dage siden
Er du en erfaren og engageret jurist, der ønsker at arbejde med komplekse juridiske spørgsmål og gøre en forskel for borgere med handicap? Så læs med her!

Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap
Nævnet er nyoprettet og vil fra 1. januar 2025 behandle sager om magtanvendelse med fokus på at sikre retssikkerheden og beskytte rettighederne for borgere med handicap. Som jurist vil du spille en central rolle i at forme sekretariatets arbejde og være en nøgleperson i den daglige sagsbehandling.

Du bliver en del af enheden Værgemål, der består af ca. 60 medarbejdere med baggrund indenfor jura, sagsbehandling og administration. Sammen engagerer vi os i meningsfuld sagsbehandling, og vi bidrager aktivt til kontinuerlig forbedring af vores processer. Her vægter vi samarbejde, inklusion og en positiv arbejdskultur højt.



Sagsbehandling og rådgivning

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • forberedelse og behandling af sager vedrørende magtanvendelse
  • juridisk rådgivning og sagsbehandling i samarbejde med nævnets medlemmer
  • udarbejdelse af udkast til afgørelser
  • deltagelse i nævnets møder og bidrag med juridisk ekspertise og overblik
  • samarbejde med andre myndigheder og interessenter for at sikre en sammenhængende sagsbehandling
  • udarbejdelse og opdatering af nævnets retningslinjer og procedurer.


Jurist med fokus på socialret

Vi forventer, at du har:

  • juridisk kandidatuddannelse (cand.jur, cand.merc.jur. eller cand.soc.jur)
  • erfaring med eller kendskab til socialret, forvaltningsret eller nævnsbetjening
  • stærke analytiske og kommunikative evner
  • interesse for socialfaglige problemstillinger og retssikkerhed for borgere med handicap
  • eventuel interesse eller erfaring i arbejdet med velfærdsteknologi
  • evne til at arbejde struktureret og detaljeorienteret i en travl hverdag.


Mulighed for karriereudvikling

Ved siden af arbejdet med Det Socialfaglige Nævn, vil du også få mulighed for at involvere dig i andre juridiske områder inden for Familieretshuset, såsom værgemål og fremtidsfuldmagter. Dette giver dig en unik chance for at udvikle dine kompetencer og karriere i en dynamisk og lean-orienteret arbejdsplads, hvor konstant forbedring og optimering er i fokus.

Vi søger jurister, der er passionerede for at levere kvalitetspræget sagsbehandling og er klar til at tage ansvar for komplekse samfundsopgaver. Da vi søger flere medarbejdere, er vi interesseret i at modtaget din ansøgning, uanset om du har et par års erfaring eller ønsker at blive specialkonsulent.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en nyoprettet afdeling med stor betydning for retssikkerheden.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Fleksible arbejdsforhold og attraktive ansættelsesvilkår såsom flekstid og hjemmearbejde.
  • Mulighed for at præge din egen arbejdsdag og bidrage til kontinuerlig forbedring af processer.


Kontakt og ansættelsesvilkår

Kan du se dig selv som en del af Sekretariatet for Det Socialfaglige Nævn, så send os dit motiverede CV og eksamenspapirer senest d. 18. september 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende.

Ønskes yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Jakob Spurlin-Roe på telefon 51 63 40 52.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Aarhus. Der er i et vist omfang mulighed for hjemmearbejde.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).

Du kan læse mere om Familieretshuset her eller møde en af vores medarbejdere her.



Om Familieretshuset

Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.

Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Aarhus
Jurist
Midtjylland
Jura og retsvæsen
Aarhus
Jura og retsvæsen
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Retten i Århus

    Stud.jur. til Retten i Aarhus

    Deltid

    Vester Allé 10, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Søren Frichs Vej 42, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job