Justitsministeriet søger kontorelever til ansættelse i foråret 2025.
Drømmer du om en uddannelse fuld af muligheder i et ministerium, der har stor samfundsmæssig betydning? Vil du være med til at arbejde for at værne om retsstatens grundlæggende principper og sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund?
Vi tilbyder - en solid, spændende og alsidig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration,
- et velstruktureret og afvekslende uddannelsesforløb,
- gode og dygtige kollegaer,
- 15 ugers skoleophold fordelt over flere kortere skoleophold på Niels Brock og
- studietur med Niels Brock til Bruxelles.
I praktiktiden får du et bredt indblik i Justitsministeriets opgaver, og du vil blandt andet komme til at arbejde med sekretæropgaver, mødeplanlægning- og koordinering, HR-administration, lettere sagsbehandling, sagsoprettelse og journalisering mv.
Vi søger Du bliver en del af en stor organisation med en spændende og travl hverdag. Det er derfor vigtigt, at du;
- er positiv, stabil, fleksibel og engageret,
- er kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at løse opgaver ordentligt,
- er god til at skabe relationer og kan omgås forskellige typer mennesker,
- er forandringsparat, opsøgende og har lyst til at tage et selvstændigt ansvar,
- har gode danskkundskaber samt kommunikationsevner, både i skrift og tale,
- har bestået eller forventer at bestå HHX, EUX, HG eller STX/HTX/HF suppleret med EUS, som giver adgang til en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration.
Hvis du er i tvivl om du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte din lokale uddannelsesinstitution. Du kan også læse mere om optagelseskrav på Uddannelsesnævnet.dk.
Løn og arbejdsvilkår Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og dine løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende HK-overenskomst for elever:
- Er du under 18 år: 1. år 12.568 kr., 2. år 13.839 kr. pr. måned
- Er du 18-24 år: 1. år 15.761,50 kr., 2. år 17.038 kr. pr. måned
- Er du over 25 år: 22.802 kr. pr. måned
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.
Ansættelsessamtaler Vi forventer, at der afholdes individuelle ansættelsessamtaler i uge 8 og 9.
Send os en ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Du bedes vedhæfte kopi af dit afgangsbevis fra folkeskolen, terminskarakterer, CV, øvrige relevante eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger. Hvis du er over 25 år, bedes du medsende din realkompetencevurdering (RKV). Stillingen søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under karriere.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 9. februar 2025.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Vil du vide mere Hvis du vil vide mere om Justitsministeriet, kan du gå ind på vores hjemmeside www.justitsministeriet.dk. Du er også velkommen til at kontakte elevansvarlig Pia Fisker på telefon 4033 0267 eller sende en mail til
[email protected]