Er du en engageret og omsorgsfuld pædagog, der drømmer om at arbejde i et mindre sted med tid til nærvær og mulighed for at præge den pædagogiske retning? Så er du måske vores nye kollega!Landsbyordningen Ejer Bavnehøj søger en barselsvikar som pædagog til vuggestue – 35-37 timer pr. uge (efter aftale).
Opstart 1. februar eller snarest muligt derefter.
I LBO, som vi kalder os, forenes daginstitution, skole og SFO/klub under ét tag. Vi arbejder tæt sammen om trivsel, udvikling og læring for børn, så vi skaber en rød tråd i deres liv fra 0-12 år.
Med vores naturskønne omgivelser og fantastiske faciliteter – herunder en stor legeplads, boldbaner, madpakkehus, shelter, bålplads og skov tæt på – tilbyder vi børnene en tryg og inspirerende hverdag med masser af plads til leg og læring. Vi har også eget produktionskøkken, der dagligt laver lækker og nærende mad.
Vuggestuen har 29 børn fordelt på tre stuer, og børnehaven har 49 børn fordelt på to stuer. Du bliver en del af et dedikeret team på 15 medarbejdere, der spænder fra erfarne til nyere pædagoger og medhjælpere.
Vi tilbyder dig- En varm og humoristisk personalegruppe med fokus på fællesskab.
- Et stærkt fagligt miljø med mulighed for udvikling.
- Kort vej fra idé til handling.
- En arbejdsplads i udvikling som arbejder med KVALid som pædagogisk redskab.
- En ledelse der prioriterer dialog sparring og samarbejde med medarbejderne.
Vi søger dig, der- Brænder for kerneopgaven: Du er omsorgsfuld og skaber legende og udviklende børnefællesskaber med udgangspunkt i børnenes individuelle behov og forudsætninger.
- Er initiativrig og kreativ: Du har lyst til at skabe inspirerende pædagogiske miljøer og ser muligheder i natur og udeliv som en del af hverdagen.
- Samarbejder godt: Du værdsætter teamwork og bidrager til en stærk samarbejdskultur på tværs af hele huset.
- Har et tæt forældresamarbejde: Du arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for børnene i dialog med deres forældre.
- Er refleksiv og fagligt stærk: Du er en del af et forpligtende læringsfællesskab, hvor du reflekterer over egen og kollegaers praksis og har blik for at integrere den styrkede pædagogiske læreplan i dagligdagen.
- Er engageret og positiv: Du har et særligt drive og brænder for det pædagogiske arbejde med de mindste børn.
Vil du vide mere?Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning.
Kontakt leder af dagtilbud Olga Jensen på mail
[email protected] eller skoleleder Per Krogh på mail
[email protected]AnsøgningsfristSend din ansøgning senest 09. januar 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.